Lad os værne om tråden fra oven - med kraft, kærlighed og besindighed!

”Vildfarne sjæle levede deres vildfarne liv og alskens galskab havde frit spil.”

Citatet er William Heinesens fra den færøske roman De fortabte spillemænd. Ordne om de vildfarne sjæle lød ved Skaberværk-gudstjenesten i Roskilde Domkirke den næstsidste søndag i september.

Heinesens roman er netop blevet vist som en danseforestilling i Musicon i Roskilde med Dreamers’ Circus og Aaben Dans. I stykket indgik citatet. Og jeg tænkte, at det kunne stå som en overskrift over den verden, vi lever i. En verden med krig og terror, klimakrise og global opvarmning foruden en åndelig forarmelse.

”Vildfarne sjæle lever deres vildfarne liv og alskens galskab har frit spil.”

Alskens galskab har frit spil. Det er en tankevækkende sætning, som siger noget sandt om den verden, vi lever i. Samtidig vil det også være sandt at sige, at alskens godhed har frit spil.

Godheden kommer dog ikke af sig selv. Ondt og godt kæmper om pladsen i vores liv. Vælger vi det gode liv? Åndens liv? Vælger vi et liv, som er båret af kraft, kærlighed og besindighed, med Paulus’ ord i andet Timoteusbrev:

”For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.”

Lige netop disse ord er citeret i den nye tv-serie Præster i krig. Som tidligere feltpræst medvirker jeg kort i alle fire afsnit sammen med nye såvel som gamle feltpræster og med hærprovsten Thomas Beck. Hærprovsten fortæller, at lige netop dette skriftsted har fulgt ham under hans udsendelser, ja, det er det tekststed, som han bruger om hele sin feltpræstetjeneste.

Se Præster i krig på DR

Kraft, kærlighed og besindighed. Det er tre vigtige ord med kærligheden i midten, der giver både kraft og maner til besindighed. Ordet besindighed indebærer at forstå og tilegne sig noget. Det kræver en indsats af os. Vores tradition og historie lærer os, at tilegnelse betaler sig. 

Du får noget ud af det, for du får givet noget ved at arbejde med det, der er svært. Derfor er det også så uheldigt, at regeringen har lagt op til at beskære en række kandidatuddannelser på universiteterne. 

Skærer vi i kandidatuddannelserne, skærer vi tråden fra oven
Johannes Jørgensen skrev engang en lille historie med overskriften Tråden fra oven. Historien handler om en edderkop, der en efterårsdag er ude og se til sit edderkoppespind – man følger dens vej rundt i spindet – og den er meget tilfreds med sig selv – det er et flot stor spind, den har fået lavet. Pludselig får edderkoppen øje på en tråd, som den ikke syntes, at den kendte, og som den ikke kunne se havde nogen værdi. Den løb ret op i luften. Edderkoppen huskede slet ikke, at den selv en dag var kommet ned ad denne tråd. Den huskede heller ikke, hvor stor nytte netop denne tråd havde ydet, da edderkoppespindet skulle bygges og udvides. Edderkoppen havde glemt det alt sammen - den så blot, at her var der en dum, unyttig tråd, som ingen rimelige steder gik hen, men bare op i den tomme luft... "Væk med dig," sagde edderkoppen, og i et eneste bid knækkede den tråden midt over.

I det samme gav vævet efter - hele det kunstfærdige edderkoppespind styrtede sammen - og da edderkoppen kom til sig selv, lå den mellem tjørnebladene med nettet som en lille, våd klud over hovedet. I et eneste øjeblik havde den tilintetgjort hele sin herlighed - fordi den ikke forstod nytten af tråden ovenfra.

Det forekommer mig, at regeringen er ved at skære en afgørende tråd over for det danske samfund såvel som den danske folkekirke. For hvilke konsekvenser får det ikke for de studerendes mulighed for at opnå lærdom og besindighed, hvis studietiden forkortes med et år? Hvad betyder det for vores samfund? Og er det for sent at mane til besindighed?

En forkortelse af kandidatuddannelser vil være meget uheldig. Det mener vi i bispekollegiet. Derfor sendte vi allerede i slutningen af maj et brev til Kirkeministeren, hvor vi har bedt om, at teologiuddannelsen bliver fredet.

Præsteforeningen har også protesteret i en appel, hvor en række fagforeninger samlet advarer mod kortere kandidatuddannelser og kalder det for et ”politisk eksperiment”.

Vi skal værne om historien og traditionerne
Jeg vil gå så vidt, som til at sige, at en forkortelse af den teologiske uddannelse vil svække folkekirken. Det vil betyde, at kommende præster ikke får den fornødne tid til at arbejde med de fem teologiske discipliner: Gammel & Ny Testamente, Kirkehistorie, Dogmatik og Etik, inden de skal ud og virke som præster. Hertil kommer den sideeffekt, at de traditioner, der er knyttet til den måde, vi er kirke på, også svækkes.

Ordet tradition kommer fra latin og betyder overlevering. Går vi et spadestik dybere til verbet tradére, som tradition kommer af, betyder det ud over at overlevere også at udlevere, ja, sågar at forråde. Så en tradition kan både handle om at være tro og loyal overfor noget, men også at udlevere og forråde noget. Det er i den første betydning, vi for det meste bruger ordet ”tradition”.  Men den underliggende betydning kan være god at have med i baghovedet.

Nogle traditioner udfases - og med god grund. Og nye traditioner kommer til, f.eks. skabelsesgudstjenester. De vigtige historiske traditioner bør gives videre, for ellers svigter man såvel indholdet som vores forfædres holden dem i hævd gennem århundreder. På den måde kan vi stå i stor fare for - måske uden at vide det - at komme til at ødelægge det fundament, vi står på ved blindt at gentage traditioner uden at erindre, hvorfor vi gør som vi gør. Og så er der ikke langt til, at man så bare skiller sig af med traditionen. 

En anden form for forræderi mod traditionen er, hvis man tror, at man kan stille sig udenfor traditionen og smide alt det gamle væk og lade som om, at man kan og skal opfinde alt forfra. Hvis man siger, at nu er der ikke mere at hente i det gamle, for en ny tid kræver nye måder at tænke på og tale på.

Og det er her kampen står. Mellem den ånd, der sætter sig for at bringe det overleverede videre i fornyede udtryk med respekt og forståelse for det gamle, og den ånd, der taler om, at det er nødvendigt at satse på noget, der er løsrevet fra de traditioner, der engang var fundamentet, men som det nu ikke giver mening at bruge for meget tid på.

Nu nævnte jeg før, at regeringen vil forkorte flere kandidatuddannelser, herunder den teologiske. Bemærkelsesværdigt og trist er det også, at man i et bilag til forslaget til Finansloven 2025 kan læse, at regeringen vil afskaffe en lille særbevilling til skoler, der opretter de to små, men vigtige fag græsk og latin på højniveau.

Hvad skal vi bruge historien til? Hvorfor skal nogle have lov til at læse gamle sprog, der ikke længere tales? Har de humanistiske uddannelser nogen relevans længere? Det kunne der tales længe om. Men regeringen og vi andre skal huske på vores ansvar for at værne om historien og traditionen – og med dette forslag er man med til at skære rødderne til historien over.

Det er nærliggende at komme til at tænke på sociologen Max Webers gamle profeti om verden som lyder, at rationaliseringen af verden gør, at kun det materielle aspekt af tilværelsen har værdi og nytte. Men går Webers profeti i opfyldelse, så ender vi som fagmennesker uden ånd.

Lad os værne om traditionerne, historien og søge at give plads for den Ånd, der bringer kraft, kærlighed og besindighed. 

NB: Hvis man mærker, det ripper op i gamle traumer, når mediebilledet fyldes af Danmarks krigsindsats, så er der hjælp at hente. Læs mere og find kontaktinfo her

KURS Salon nr. 3 handler om KRISTENDOM & Krig. Her kan du møde feltpræst & sognepræst i Tårnborg ved Korsør Nina Dyrhoff Nyegaard og hærprovst Thomas Beck, Kastellet. Det er torsdag d. 24. oktober kl. 17.30-21 i Jystrup ved Ringsted.
Læs mere og køb billet her

Ulla Thorbjørn Hansen
biskop over Roskilde Stift