Tillykke til årets mange konfirmander og glædelig Kristi Himmelfartsdag!
I morgen er det Kristi Himmelfartsdag og ligesom bededag er det en dag, som mange steder bliver brugt til konfirmationer.
Igen i år har størstedelen af de 13-14-årige i Danmark blevet konfirmeret. Det ”ja”, der lød til dem i deres dåb, det gælder fortsat. Gud står ved sit ord og sine løfter: ”Du er mit barn, og du hører til i mit rige.” Det er det, konfirmanderne svarer ”ja tak” til at blive bekræftet i, når de spørges: ”Vil du konfirmeres?”
Konfirmander er forskellige - både af udseende og væremåde – de kommer fra flere forskellige skoler, de har forskellige evner og talenter, de kommer fra forskellige familier med meget forskellige baggrunde.
Men mindst én ting har de alle fælles: De er alle blevet døbt i Guds navn – i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn med den samme Guds ånd. Som døbte hører vi sammen i det fællesskab, vi kalder den kristne kirke her i Danmark og i hele verden. Og i det fællesskab har vi døbte og konfirmerede alle en vigtig opgave: Elsk Gud og elsk din næste som dig selv. Det er let at sige, men straks sværere at gøre. Til det har vi brug for hjælp og tilgivelse, når det ikke lykkes.
I kan ikke tjene Gud og Fanden
Så godt som hver søndag er jeg rundt i det store stift og besøge kirker. Jeg får lejlighed til at høre forskellige sognepræster prædike og hilse på ansatte og menighedsrådsmedlemmer. (Du kan se billeder fra besøgene på Instagram og Facebook).
I søndags var jeg så heldig at være med til konfirmation i Vejlby kirke i Vestsjælland. Der var ekstra plads til kirkegængere på de sidste tre rækker i kirken, og jeg kunne derfra synge med på de mange salmer. Vi sang bl.a. salmen ”Du, som gir os liv og gør os glade” af Hans Anker Jørgensen fra 1982, hvor det i fjerede vers lyder:
”I kan ikke tjene Gud og Fanden,
I må vælge mellem liv og død….”
I salmer og i prædikenen blev de unge og vi andre mindet om, at vi dagligt må træffe en række valg. Det er ikke lige meget, hvad vi siger eller gør. Vi har et medansvar for hinandens liv og skæbne.
Ja, med vores ord og handlinger kan vi gøre en positiv forskel og faktisk være med til at forandre verden. Og det begynder i det små – i det nære fællesskab – det gælder f.eks. i menighedsrådet. Her er brug for alle gode kræfter.
Og jeg vil benytte anledningen til at pege på det kommende menighedsrådsvalg, som finder sted i to etaper. Først har vi det orienterende møde d. 14. maj og d. 17. september er der valgforsamling.
Inviter din nabo med til orienterende møde d. 14. maj!
Kender du en, der er konfirmeret i år eller sidste år, så ved du, hvor vigtigt det er, at der er gode rammer for f.eks. konfirmandundervisningen, at der er dygtige præster, et godt team af organist og sanger, graver og kirketjener, mv. samt en velholdt kirke med et godt lydanlæg. Alt det er noget, som de lokale menighedsråd er med til at sørge for og stå for.
Måske kender du en, som har sagt, at vedkommende synes, at noget kunne gøres bedre eller på en anden måde? Måske har du selv nogle gode ideer at bidrage med? Eller måske har det bare gjort dig eller en, du kender, nysgerrig på, hvad alt det med kirken egentlig handler om? Hvad vil det sige at sidde i et menighedsråd? Hvad gør man sig af tanker i dit lokale sogn? Det er ikke alle, der ved, hvilket sogn, de tilhører.
Nogle sogne har også valgt at slå sig sammen i den senere tid, så der pludselig er ét menighedsråd for flere sogne. Man kan til enhver tid finde sit lokale sogn via www.sogn.dk
Pinsesol, pinsehavkatte og pinsehelligånden
Inden længe kan vi fejre pinse. I pinsen kan vi både puste ud og ånde ind – alt imens vi spiser pinsefisk. Årets pinsefisk er havkat.
Det er min forgænger biskop Jan Lindhardt, der mente, at vi mennesker husker bedre med maven end med hovedet. Gæs, ænder og flæskesteg minder os om jul, boller om fastelavn, lam om Påsken, hveder om Bededag eller rettere den afskaffede Bededag - og så fik Lindhardt i alliance med fiskebranchen lanceret fisk for at huske os på Pinsen.
I 2024 er det havkatten, der erindrer os om, at nu er det pinsehøjtid. Havkatten er kendt som ”havets ulv” med sin store mund og sit uhyggelige tandsæt, der kan knuse sneglehuse og muslingeskaller. Heldigvis smager havkatten bedre end den ser ud!
I Pinsen fejrer vi, at Guds Ånd, Helligånden, sandhedens ånd eller Jesu Ånd kom til verden. Den er en gave. Helligånden har til opgave at minde os om dét, som Jesus sagde og gjorde. Helligånden spreder fortællingen om Jesus til alle folkeslag på alle sprog. Helligånden er altså Jesu talsmand på jord. Pinsen kaldes derfor også for kirkens fødselsdag. For pinsedag fejrer vi, at ånden kom over de første kristne, så de turde gå ud og fortælle i ord og gerning om Jesus Kristus.
Pinseånden giver livskraft til at øse af det kostbare liv med familie, venner, kærester og naturen i glæde og uden frygt, i taknemmelighed og med håb. Der, hvor Guds ånd er, er der frihed. Frihed til at tro, håbe og elske.
Ulla Thorbjørn Hansen,
Biskop over Roskilde Stift