Biskoppens nytårshilsen
Ulla Thorbjørn Hansen, biskop over Roskilde Stift
Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen,
er der et tidspunkt.
Ordene fra Prædikerens Bog passer så fint til mange lejligheder, ikke mindst her til nytår, hvor vi bevæger os fra et år til det næste.
Der er en tid, en tid til at tie og en tid til at tale.
Som unge forbinder vi ofte nytår med festivitas, bobler, latter og kanonslag til slut. Jo ældre vi bliver, jo mere stemmes vores sind også til at tie. Vi tier og lytter til H.M. Dronningens ord. Vi tier og lytter til dem, vi er sammen med. Eller nytåret er en tid, hvor vi sidder alene – en aften, hvor vi tier og funderer over livets forskellige tilskikkelser.
Vi mennesker har til alle tider funderet over det med tid, ikke mindst ved nytårstid. Det har musikeren Lars Lilholt også gjort. Han hørte engang lidt fra Prædikerens Bog, og blev så betaget, at han digtede en hel salme. Her er første vers:
Der er en tid til at tale
en tid til at tie
en tid til at græde
over en vi ku' li'
Der er en tid mest til latter
når venskab fornys
Jeg tror at vi er her
for at tænde lys
Tænde lys
for hinanden
Også årets nobelpristager i litteratur Jon Fosse kender til det med at tale og tie. Da han begyndte at skrive teaterstykker, blev ordet pause hans hyppigste ord. I et interview til Kristeligt Dagblad har han bl.a. sagt:
”[...] i min dramatik er ordet pause uden tvivl det vigtigste og mest brugte ord – lang pause, kort pause, eller bare pause.I disse pauser kan der være så meget, eller så lidt. At noget ikke kan siges, eller at det bliver sagt bedst, ved at man ikke siger noget som helst.Alligevel er jeg temmelig sikker på, at det, der taler mest gennem pauserne, er stilheden”.
Mit første hele år som biskop har budt på få pauser og kun lidt stilhed. For det har været tid til at tale. Men faktisk også tid til at tie og lytte. Jeg har lyttet til Stiftsrådet og provsterne og til provstiudvalgene, da vores nye strategi blev til. Det har været et fornemt og spændende arbejde at være en del af.
Og det hele fik et ekstra krydderi med decembers besøg af professor emeritus i sjælesorg Tor Johan Grevbo i Bispegården. Han har inspireret mig og mange andre med sine tanker om Sjælesorgens Kirke. Trods det, at han er en årgang ’44, stillede han op og talte om sine mange års arbejde med netop ’Sjælesorg’, dvs. omsorg for sjælen både som praktiker (præst) og som akademiker (professor). Jeg ser frem til i det nye år at besøge alle provstier og lytte til jeres refleksioner over stiftets strategipapir.
I Stiftsårbogen ’23 kan du læse om alt fra stiftsdagen i Roskilde med film fra hvert et hjørne af stiftet til de fem nye provster, der blev kreeret ved landemodegudstjenesten.
Stiftsdagen ’24 kommer til at handle om ”fællesskab”. Igen i år byder vi på Hagested-ensemblet, 12 provstifilm, Palladius-priser, ja, og så gudstjeneste, samvær og en bid mad. I ’24 bliver det for første gang i Køge. Det er lørdag den 16. marts.
Sæt også allerede nu -X- i kalenderen onsdag d. 19. juni kl. 10, for så er der atter landemodegudstjeneste i Roskilde Domkirke med en let anretning i Palægården bagefter og som noget nyt netværksmøde i Byens hus.
Lokalt har stiftets 339 kirker dannet ramme om mange begivenheder. Stunder med tid til at glæde sig, tid til at danse, til at bygge op, le og fejre livet og fællesskabet i alle dets facetter. Men der har også været tider, hvor vi har mistet, grædt og holdt klage. For alting har sin tid. En tid til at tale, en tid til at tie og en tid til at græde over en vi ku’ li’. Og som Lilholt videre siger det så enkelt og fint:
Jeg tror på, at vi er her for at tænde lys – tænde lys for hinanden.
Det er ekstra meningsfuldt i en tid som denne, hvor så mange på jorden er ramt af terror og krig og utryghed. Lad os derfor tænde lys for hinanden, når vi kan. Tænde lys for dem, der var her før os og dem, vi har mistet, sådan som vi gør den 4. maj og på Allehelgensdag.
Lad os tænde lys for hinanden, så skuffelser og sorg bliver vendt til forventning om det glade og det gode, vi lærer gennem krybbens julebarn.
Lad os begynde året med en bøn om at Guds håb, fred og glæde må fylde os i det nye år.
Godt nytår – og på gensyn i 2024!
