Vær velkommen Herrens år

Sådan skrev salmedigteren C. J. Boye i 1840. Salmen synges ofte den sidste søndag i kirkeåret, dvs. søndagen før 1. søndag i advent.

Men kan vi virkelig sige, at vi slutter kirkeåret ”Kristus til ære”? Hvad vil det egentlig sige? Betyder det, at vi, når vi ser tilbage på det forgangne år, kan sige, at alt hvad vi har gjort og sagt tjener eller har tjent Kristus til ære?

Det vil de færreste af os vist svare ja til. Men ikke desto mindre – eller måske netop derfor giver det mening at samles i kirken igen og igen og bede Gud om hjælp – hjælp til som døbte menneske at bære vores kristennavn ”dig til ære, os til gavn”.

Vi bevæger os hen til og ind i kirken. Men kirke er ikke bare noget vi har – en bygning, et rum, hvor vi søger hen i tryghed for vind og regn. Kirke er også og først og fremmest noget, vi er. Det er som Grundtvig sagde: ”Kirken den er et gammelt hus, står om end tårnene falde...vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene”. Kirke er noget, vi er sammen af Guds nåde til Guds ære.

Men hvad vil det så sige at være kirke?

Det er ikke let at finde en betegnelse som i alle dele kan sammenfatte, hvad det vil sige at være kirke. Men jeg har i det forløbne år peget på ”Sjælesorgens kirke” – eller ”Den sjælesørgeriske kir­ke”, som et udtryk, der er værd at huske på, når det gælder om at grundfæste og være med til at forny folkekirken.

Traditionelt bruges ordet ’sjælesorg’ om en samtale med en præst eller et erfarent medmenneske, som lytter og tager sin samtalepartner alvorligt. Imidlertid handler sjælesorg ikke kun om sorg, men også om alle de eksistentielle emner, vi kan møde lige fra ensomhed og fællesskab, identitetskrise og selvværd til tro og tvivl, konflikter og livsmod.

Når jeg ta­ler om en ”Sjælesorgens kirke”, så er det en medlevende kirke for hele mennesket i glæde og i sorg, til hverdag og til højtid. Det er en grundfæstet kirke med dybe rødder. Samtidig er det en kirke, der er i bevægelse og løbende fornyr sig.

Når vi taler om og praktiserer fornyelse i kirken, er det vigtigt at huske, at det hele ikke afhænger af os selv, hvad vi kan, vil og formår at gøre, men af, hvad Gud vil og vælger at gøre med os.

Er vi blevet et digitaliseret forbrugerdemokrati?
For nylig udgav en dansk filosofiprofessor, Vincent F. Hendricks, en bog om moralfilosofi. Den hedder: ”Nok om mig”! Den handler om, hvad der sker med vores omgang med hinanden, hvis vi ser livet som et spil, hvor vi enten vinder eller taber, og hvor det, som de andre får eller opnår, er noget, vi mister.

Kollegaen får et bedre årsresultat end mig, kæresten vil hellere holde fridag sammen med sine egne venner end med mig. Eksemplerne er mange, og vi spørger hver gang: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke have, når andre får?

Filosofiprofessoren kalder det et tegn på, at vi lever i et efterhånden gennemdigitaliseret forbrugerdemokrati, der flytter fokus fra gamle hæderkronede normer. Er staten blevet et supermarked, og er samfundet blevet mit publikum?

Bogens morsomme titel: ”Nok om mig”, lyder som de ord, der kommer fra det selvoptagede menneske. Dem, der hamstrer andres tid og opmærksomhed. ”Nok om mig. Hvad med dig, hvad synes du om mig?” 

Denne kamp om bekræftelse og opmærksomhed trives alle steder – og måske i højere grad i en mediestyret tid, hvor det er muligt at tale forbi hinanden uden at opdage det. Vi taler i hinandens fravær, altså når dem, vi egentlig vil sige noget til, ikke er til stede. Måske mister vi øvelsen i at bruge en fælles grammatik for menneskeligt samvær og samfund. Ja, måske bliver fællesrummet efterhånden opdelt i mere og mere individuelle rum?

En ny strategi

I det forløbne år er der i Roskilde stift blevet formuleret en ny fælles strategi ”Kirke i vor tid” af stiftsrådets læge og gejstlige medlemmer. Strategipapiret er derefter videreudviklet og tilpasset i en dialog med stiftets provster og provstiudvalg for i 2024 at blive fremlagt for stiftsrådets udvalg og menighedsråd.

Strategipapiret er nu sendt ud til alle menighedsråd, præster og provster i stiftet, og i det kommende år vil jeg sammen med stiftsrådsformand Bodil Therkelsen komme på besøg i alle provstier og tale om fremtidens folkekirke i Roskilde Stift med udgangspunkt i strategien ”Kirke i vor tid”.

Det er mit håb, at dette arbejde vil føre til, at vi får talt med hinanden i hele stiftet om det, som ligger os alle på sinde – kirkens liv og vækst.

Jeg håber, at samtalen og arbejdet med strategien vil være med til at få flere til at blive interesseret i at engagere sig i menighedsrådsarbejdet rundt omkring i vores store stift, når der til næste år skal være valg til menighedsråd. At arbejdet med strategien må åbne op for nye medlemmer af det store kristne fællesskab, hvor vi aldrig må være os selv nok.

I den kommende stiftsårbog, som udkommer kort før jul, vil strategien blive præsenteret. Her vil du bl.a. kunne læse følgende udsagn fra nogle af stiftsrådets medlemmer:

• Min skepsis er gjort til skamme: Strategien har ledt til det håndfaste resultat, at stiftsrådet i alle tiltag efterspørger og fremmer fem principper…. 
  (Mogens Slot Nielsen, Greve-Solrød provsti)

• Dette handler om omsorg for det hele menneske og ikke produktive mål.
  (Henrik Danielsen, Odsherred provsti)

• … en bredere forståelse af, at kirke ikke kun er noget vi har, men kirke er noget vi er.
  (Andreas Norbjerg, Kalundborg provsti)

• … Vi hviler ikke på falmende laurbær, men forholder os til fremtiden.
  (Mette Marbæk Johansen, Ringsted-Sorø provsti)

Læs hele strategien ”Kirke i vor tid” inklusiv en beskrivelse af Sjælesorgens kirke lige her.

Med disse ord vil jeg ønske alle en velsignet adventstid. Jeg ønsker for os alle, at det må blive et år fyldt med glæde og håb på trods af modgang og svære tider. At vi må få mod og styrke til ikke bare at tale om sjælesorg og kirke – men at være sjælesørgere og kirke for hinanden i det nye kirkeår.