Stor kortlægning af diakonien i stiftet

Ældrearbejde er det diakonale tiltag, der er mest udbredt i Roskilde Stift. Herefter følger fællesspisning og tiltag for socialt udsatte. Der er ganske få tilbud om lektiecafé og gravidsamtaler, viser ny undersøgelse

Af Sidsel Drengsgaard
Foto: Kirkens Korshær

Langt de fleste diakonale tilbud i Roskilde Stift henvender sig til ensomme, børnefamilier og socialt udsatte. Ganske få tiltag henvender sig til mennesker med en fængselsdom, handicappede eller misbrugere.

Det viser en ny, stor undersøgelse af de diakonale tiltag i Roskilde Stift udarbejdet af FUV - Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter og igangsat af stiftsrådets diakoniudvalg.

Undersøgelsens formål er at kortlægge hvilke holdninger til diakoni og hvilke diakonale tiltag, menighedsråd og provstiudvalg i Roskilde Stift har.

Udvalget ønsker, at tallene skal bruges som oplæg til debat om, hvad menighedsråd, provstiudvalg og stift vil med diakonien i kirken.

”Det vigtigste ved disse tal er, at vi får igangsat en samtale om, hvad diakoni er, og hvad vi gerne vil med den,” siger formand for diakoniudvalget, Hanne Hummelshøj.
 

Er babysalmesang diakoni?

Ældrearbejde er det diakonale tiltag, der ifølge undersøgelsen, er mest udbredt. Herefter følger fællesspisning og tilbud for socialt udsatte. Hvad man derimod ikke finder så hyppigt – i hvert fald i diakonalt øjemed – er tilbud om kirkebil, børneklub, babysalmesang, lektiecafé og gravidsamtaler.

”Vi ved jo, at mange kirker har babysalmesang; derfor illustrerer disse tal også, at vi definerer diakoni forskelligt. Mange tænker, at diakoni er for de udsatte, men jeg siger gerne, at diakoni er noget vi gør for hinanden. Så er det rigtigt, at nogle af os er mere udsatte end andre, men gennem livet kan vi alle komme til at føle os udsatte,” siger Hanne Hummelshøj.

Hun mener derfor, at undersøgelsen er et godt udgangspunkt for en samtale om, hvad diakoni egentlig er for en størrelse.
 

Gode udviklingsmuligheder

Undersøgelsen viser, at kun 34 procent af de diakonale tiltag drives i samarbejde med andre organisationer. Her ser Hanne Hummelshøj et stort udviklingspotentiale. 

”Vi kan løfte opgaven bedre, når vi samarbejder. Både med hinanden i kirken og med kommuner og organisationer. Min erfaring er, at forudsætningen for et godt samarbejde er, at vi i kirken er bevidste om, hvad vores særkende er. Nemlig det kristne menneskesyn,” siger hun.

Hun peger på et andet område med stort potentiale: Kun fire procent af de diakonale tiltag drives ved hjælp af fondsmidler.

”Jeg tror, der mangler viden om, hvordan man bærer sig ad. Her skal vi i diakoniudvalget på banen med råd og vejledning,” siger hun.

Det samme gælder brugerinddragelse. Kun to procent af tiltagene i stiftet udføres med inddragelse af målgruppen.

”Det er et opmærksomhedspunkt. Vi må øve os og tale om den udfordring, det kan være,” siger udvalgsformanden.
 

Måske skal vi lidt mere ud af kirken

Undersøgelsen viser, at langt størsteparten af det diakonale arbejde finder sted i lokaler ejet af folkekirken, hvor ganske få tilbud afvikles i beboerhuse, hjemme hos modtageren eller på gaden. 

”Vi har gode lokaler, som det er godt at bruge. Vi kunne også overveje at låne dem ud i højere grad, når det giver mening. Men en spændende samtale kunne også være, om nogle tiltag med fordel kunne bevæge sig ’uden for’ kirken,” siger Hanne Hummelshøj.

Læs undersøgelsen på stiftets hjemmeside, hvor det også er muligt at finde delrapporter med tal for de enkelte provstier.