Ordinationstale til Steffen Bjerre Nielsen

De ord af den hellige skrift, som jeg på din indvielsesdag særlig vil lægge dig på sinde, skriver profeten Jeremias:

”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.  Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer.  Søger I mig, skal I finde mig”.

Jeg har valgt at læse disse ord fra Det Gamle Testamente, fordi det er gode ord at huske på for os alle i denne tid – men også og ikke mindst når man som dig, har fået ansættelse som sognepræst.

Med de få ord får du at vide, at Gud har store planer for sit folk – planer om lykke, fremtid og håb. - Og du får samtidig et løfte med på vejen – råber du eller beder du til Gud, vil du blive hørt.

Du får at vide, at du ikke er alene!

Ja, selv der, hvor vi som præster – som mennesker både privat og arbejdsmæssigt kan erfare, at vi føler, at vi ikke slår til, at der er noget, vi ikke magter, at vi kommer til at sige og gøre noget forkert eller at mennesker vi stolede på svigter os eller svigter andre, så kan vi få lov til erfare, at Gud selv virker i os med sin Ånd og sin kraft – en kraft der overgår al erkendelse.

At Guds nåde er ny hver morgen. Eller sagt med nogle ord af Grundtvig: Gud os gav, før vi det vidste, livet, vi skal aldrig miste (DDS.309).

Der findes et engelsk udtryk, "May you live in interesting times", måtte du leve i interessante tider – det er den bogstavelige oversættelse. 
Og at leve i interessante tider betyder at leve i tider med uro og stabilitet. Og det er derfor noget man siger enten ironisk, eller når man ikke ønsker noget godt for den, man taler med.

Ofte bliver udtrykket brugt i politik: vi lever i ”interessante tider”, og så er det en appel til tilhørerne om at tage fremtiden i øjesyn og tage situationen alvorligt. Tænke politisk.

Jeg ved fra din bispeeksamen, at du har læst nogle af de nyere danske teologer, K. E. Løgstrup og Ole Jensen.

Løgstrup har om politik skrevet, at "det politisk mulige er en saks, der klipper vanskelighederne til." Det skrev han i bogen "Norm og spontaneitet".

Man kan vel godt overføre udtrykket om "at klippe vanskelighederne til" til andre områder og sige, at når man lever i ”interessante tider”, har alle en fælles opgave med "at klippe vanskelighederne til". 
Derfor kan en sognepræst heller ikke lade tidens vanskeligheder være noget, som andre alene må tage sig af.  

For 42 år siden, i 1981, gav K.E. Løgstrup et af sine sidste bidrag til den offentlige debat.

Han stod på talerstolen på Danmarks Lærerhøjskole og talte om Skolens Formål. 

Blandt skolens mange formål er naturligvis at uddanne til videreuddannelse og arbejdsliv, men grundlæggende er skolens opgave: tilværelsesoplysning, - oplysning om tilværelse.

Det er et udtryk Løgstrup er inspireret af fra Grundtvigs livsoplysning - men som Løgstrup præger med sin egen religionsfilosofiske eftertænkning, hvor han naturligvis tænker moderne på en anden måde end på Grundtvigs tid.

Ordet skole, som kommer fra oldgræsk, betyder netop at være fri for arbejde, fri til at tænke og tale om livets store spørgsmål, og derfor har vi brug for "skole" som det sted og den tid, hvor mennesker sættes fri og som Løgstrup skrev: "de største vanskeligheder bringes (her) frem for vores bevidsthed". 
Som du kan høre, er vi her inde på tanker, som handler om det emne, du fik i din bispeeksamen, nemlig offentlighedsteologi. 

Og hvor du i din besvarelse bl.a. skrev, at Grundtvig er indbegrebet af en offentlighedsteolog, før selve begrebet var opfundet.

Sognepræsten skal i såkaldt ”interessante tider” også kunne bidrage til livsoplysning og tilværelsesoplysning – sognepræsten skal være "skole" når mennesker kommer til ham eller hende med deres glæder og sorger – livsproblemer som – også nogle gange må ses i

lyset af politik og offentlig debat. Ja, de livsproblemer, som du som præst kan blive bedt om at gå ind i, vil ofte være problemer, som mange andre også kæmper med, og som derfor også kan handle om det, som vi som folk og land og menneskehed kæmper med.

En anden teolog, som du har arbejdet med, Ole Jensen, højskolemand og rektor og meget andet, skrev i en artikel i 2009: vi lever i en tid med "gådeglemsel", en tid med manglende "gåde-bevågenhed".

Artiklen hed: "Hvorfor kradser klimakrisen ikke mere end den gør? K.E: Løgstrups opgør med nominalismen og kantianismen."

Vi har et medansvar for, at vi nu lever i ”interessante tider”, vi har ikke kendt vores besøgelsestid.

Vi har i alt for mange sammenhænge glemt at tænke på den gåde, at vi er her, at vi lever, og at vi er et væsen, der søger efter mening med livet, og at der er grænser for vores viden og måde at tænke nyttigt og videnskabeligt på. Vi har glemt at svaret på gåden ikke kan komme indefra, men må komme til os, ja søger os udefra.

Så derfor bliver det også en af dine mange opgaver at minde de mennesker du møder i din hverdag om, hvordan vi sammen kan bevæge os væk fra gådeglemsel til gådebevågenhed, ja til tro. 

Tro på Gud og tro på at der er hjælpe at hente, at der er en fremtid og et håb i vente. Et håb om lykke og ikke om ulykke – et levende håb, som vi er genfødt til ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.

Vi to mødtes for et par uger siden og talte lidt om dagen i dag og om hvad det er, der har gjort, at du vil være præst.

Du har fortalt hvordan teologistudiet har været en ”dannelsesrejse” for dig. Du fandt ud af at tro på én gang er noget personligt, men også noget fælles. At kristendommen netop skaber fællesskaber og kirker. Og du har i din bispeopgave bl.a. citeret Regin Prenter, der engang har sagt, hvor mennesker kan mødes om Guds ord, der er kirken.

Du har også sagt, at det ikke har ligget i kortene at du skulle være præst, og det selvom du har haft mennesker omkring dig hele dit liv, som ville fortælle dig, hvordan man skulle tro. Og jeg får hertil lyst til at sige, at Guds veje er uransagelige, det er ikke givet os at kigge Gud i kortene - og det er i alle tilfælde et faktum, at du nu står her foran alteret i stiftets domkirke og skal ordineres som sognepræst.

Du er kaldet af Sct. Jørgensbjerg menighed til at være deres sognepræst og du får også til opgave at hjælpe til her i Domsognet..... og jeg håber  og beder for dig, at du i den tjeneste du nu skal på begynde, at du også vil få "uinteressante tider" - altså fred og ro og stabilitet og rutine og gode og gavmilde dage.

Tider uden stress - men med tid til refleksionen, eftertanken og de dybe samtaler med mennesker der kommer til dig i din egenskab af sognepræst.

At du undervejs i din gerning som sognepræst må erfare sandheden i de ord fra profeten Jeremias, som jeg begyndte med at læse op – at Gud vil give dig en fremtid fyldt med håb. Og at Vor Herre vil lytte til dig, når du beder ham om at være med dig og menigheden – de mennesker du taler med og møder på din vej. Som du besøger - eller som opsøger dig og beder om en samtale.

Det er det, som man kan kalde det usynlige præstearbejde – det fremgår ikke af nogen statistikker eller kirketællinger – men det er ikke desto mindre vigtigt og tæller i høj grad – ja, det kan have altafgørende betydning for det enkelte menneske, som du møder. 

Med de ord vil jeg ønske dig Guds velsignelse over din gerning og god arbejdslyst.