Arbejdsmiljøet i folkekirken
Indlæg af biskop Ulla Thorbjørn Hansen om arbejdsmiljøet i folkekirken - 15. februar 2024
Der er for nylig udkommet en arbejdsmiljøundersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Den viser, at folkekirken på de fleste parametre har et bedre psykisk arbejdsmiljø end andre arbejdspladser. Ifølge undersøgelsen oplever folkekirkens medarbejdere en overordnet høj grad af engagement og jobtilfredshed. De ansatte bekræfter billedet af et meningsfuldt arbejde.
Så meget desto mere er det vigtigt at få gjort noget ved de problemer der er, hvad angår mobning og krænkelser. Undersøgelsen viser desværre, at der visse steder er uklarhed om, hvem ledelsen er og, at der især er et problem med den ledelsesmæssige håndtering af krænkelsessager. Og det er klart, det duer ikke! Hvis ansatte oplever mobning eller krænkelser skal de vide, hvem de skal henvende sig til samt kende processen fremadrettet.
Det skal være klart for alle, at der skal være nultolerance, hvad angår mobning og krænkelser i folkekirken – også hvis ansatte møder det fra borgere.
Hvad gør vi så nu?
Det hjælper at blive ved med at italesætte problemet. Den kontinuerlige fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø nytter. Det skal være godt at arbejde og komme i kirken.
Når jeg i denne tid kommer rundt i stiftets tolv provstier og taler med menighedsrådsmedlemmer og ansatte om ”Kirke i vor tid –Sjælesorgens Kirke”, som er overskriften på stiftets nye strategipapir, kommer vi også ind på arbejdsmiljø. For med til at være en sjælesørgerisk kirke hører selvsagt et godt arbejdsmiljø.
Som der står på s. 2 i strategipapiret under overskriften ”Som kirke i vor tid prioriterer vi:
- At bære vidnesbyrd: I ord og handling forkynder vi det kristne håb
- Diakoni og fællesskab: Vi favner og inkluderer mennesker
- Arbejdsmiljø: Ordentlighed, tillid og tydelig ledelse anser vi som grundpiller for en sund arbejdskultur.”
Gode løsninger kræver tid, omtanke og inddragelse
Repræsentanter for de folkekirkelige arbejdsgivere, biskopperne, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd mødtes 6. februar i år for at drøfte resultaterne af arbejdsmiljørapporten. Og de mødes igen senere på måneden.
Der er en fælles erkendelse af, at oplevelserne af mobning og krænkelser kalder på handling og løsninger, som forgrener sig i hele organisationen. De gode løsninger kræver tid, omtanke og inddragelse. Der må ikke være tvivl om, hvordan vi på alle niveauer i folkekirken arbejder for at forebygge mobning og krænkelser, eller hvor man skal gå hen med sine oplevelser. Her skal vi også lære og lade os inspirere af, hvad der allerede virker rundt omkring både på sogne- og stiftsniveau.
Tal om arbejdsmiljøet
Jeg kan derfor kun opfordre til, at alle dele af stiftet gør sig bekendt med undersøgelsen, og at vi hver for sig og sammen overvejer og taler om, hvad vi kan gøre anderledes på baggrund af dens resultater og anbefalinger.
Jeg mødes jævnligt med stiftets provster. Da arbejdsmiljørapporten udkom, opfordrede jeg provsterne til at tale med alle præster om den. Alle menighedsråd opfordres også til at drøfte rapporten på et menighedsrådsmøde. Kontaktpersonener eller den daglig leder kan med fordel sætte den på dagsordenen og drøfte den med kirkens præster og de øvrige medarbejdere.
Vil nødig virke snerpet
For nogle år siden inviterede jeg som provst i Slagelse alle provstiets gravere og kirkegårdsledere til et møde, hvor vi bl.a. talte om arbejdsmiljø. Jeg benyttede anledningen til at præsentere de netop udkomne materialer fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd: ”Dialog om omgangstonen” og ”Vejledning i håndtering af seksuel chikane”.
Jeg husker det som en meningsfuld samtale, hvor det blev klart, at hvad man sagtens kunne sige til sine kollegaer for nogle år siden, det kan man ikke uden videre sige i dag. Vi har forskellige grænser – og det kan være svært at sige fra, når ens grænse bliver overskredet, for man vil jo nødig virke snerpet. Men det er vigtigt at sige fra – om nødvendigt på hinandens vegne.
Jeg præsenterede også materialet for provstiets præster. Også det var givende og betød, at det pludselig blev lettere at ringe og fortælle provsten, at man havde et problem med f.eks. en kirkegænger, der havde udvist en grænseoverskridende adfærd.
Hvad skal der til for at skabe et godt arbejdsmiljø?
Forskellige værktøjer kan tages i brug. I rapporten nævnes bl.a. supervision, sociale aktiviteter og traditioner. De kan hjælpe til at skabe et godt arbejdsmiljø for præster og ansatte. Og jeg er derfor glad for af at kunne fortælle, at der i Roskilde Stift igennem længere tid har været fokus på netop supervision og tilbud om gruppe og enkelt supervision af præster i stiftet. Sognepræst Christina Feddersen er frikøbt 25% fra sin stilling for i en periode at koncentrere sig om netop dette vigtige arbejde.
I øjeblikket er jeg med til at planlægge årets arbejdsmiljødøgn for stiftets provster og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor det gode arbejdsmiljø, stress og mobning vil være på dagsordenen. Vi holder det årlige arbejdsmiljødøgn sammen med Lolland-Falsters Stift. At samarbejde på tværs af sogne, provstier og stifter er med til at styrke et godt arbejdsmiljø.
Vi har brug for hinanden i folkekirken
Vi har brug for lokalt forankrede menighedsråd og menighedsrådsmedlemmer. Og vi har brug for dygtige præster, der både vil og får lov til at tage deres ansvar som fødte medlemmer af menighedsrådet alvorligt.
I Roskilde stift planlægger vi sammen med de fem distriktsforeninger at udbyde et onboarding forløb for nyansatte og nyvalgte menighedsrådsmedlemmer. Arbejdstitlen er KIRKEKURS. Det bliver en slags introduktion til folkekirke og kristendom. Et emne bliver organisation og arbejdsmiljø, for ingen skal være i tvivl om, hvem ens nærmeste leder er, og hvor man går hen, hvis der er problemer.
Nye menighedsrådsmedlemmer opfordres til at gøre brug af de mange tilbud om kurser, som udbydes af Landsforeningen af Menighedsråd. Præster opfordres til at tale med hinanden, når det brænder på og tage imod de tilbud om efteruddannelse og supervision, som findes.
Alle opfordres til at være medarbejdere på hinandens glæde.
Ulla Thorbjørn Hansen,
Biskop over Roskilde Stift