Tre glimt fra Stiftsdagen rummer hele trekanten

Kirkeministeren & diakoni

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin kom på stiftsdagen nærmest direkte fra sin barselsorlov, som han holdt i sit hjem her i Roskilde stift. Og med en svigermor, der sidder i et jysk menighedsråd, kender han samtidig en del til det lokale menighedsrådsarbejde på landet.

Som ministeren sagde med et skævt smil: Ude på landet er der ofte kun to gårde tilbage: Kirkegården og sognegården. Det lokale fundament i sognene, om det er i by eller land, er ifølge ministeren et adelsmærke for folkekirken, som der skal værnes om.

Flere gange henviste Dahlin til venstreministeren J.C. Christensen, der stod bag menighedsrådsloven fra 1903. Loven blev til på trods af modstand fra gejstligheden, indre mission, grundtvigianerne og en række fremtrædende politiske partier. Han har i sin korte embedsperiode taget fat i en undersøgelse, der viser, at kirkens sociale arbejde har topprioritet, når man spørger til, hvad vi danskere finder vigtigt i forholdet til folkekirken. Det sociale arbejde, diakonien er altså nummer ét, når det drejer sig om kirkens vigtigste opgave ifølge undersøgelsen.

Diakoni er både væresteder og herberger i byerne, men også den lokale diakoni på landet er vigtig. Her er kirken til stede for dem, der har brug for en hjælpende hånd. Menighedsrådene udgør et stærkt lokalt fællesskab, der ofte er en drivende social aktør for lokale, udsatte grupper.

Han taler menighedsrådets og diakoniens roller op, både til inspiration og til eftertanke før menighedsrådsvalget.

Bonusinfo:

-          Minister og ministerium kommer af latin, og betyder hhv. tjener og tjeneste.

-          Diakoni kommer af græsk, og betyder også tjeneste. 

Historikeren & vidnesbyrd

Christoffer Emil Bruun er historiker og trosredaktør på DR TRO. Han kom allerede ind i et menighedsråd på Frederiksberg, da han var midt i 20’erne. Til stiftsdagen beskrev han med et glimt i øjet den skepsis, han blev mødt med, da han kom til opstillingsmødet på Frederiksberg. De troede, han havde skjulte hensigter, f.eks. at han ville komme med en alternativ liste eller havde en politisk agenda. Men han var faktisk blot glad for sin lokale præst, der havde døbt hans søn. Han anbefalede derfor menighedsråd at tage godt imod de yngre kræfter, der byder sig til. I dag sidder DR’s trosredaktør i et menighedsråd i København.

Før han blev trosredaktør, var han journalist på Politiken. Forskellene på sit tidligere og nuværende job er markante. På Politiken er der fokus på individet og dets rettigheder. Man er anti-autoritær. Og så er der en gammel nedarvet kirkekritisk understrøm. Derimod oplever han i dag i DR, plads til det åndelige, kirken, troen og fællesskabet. Han forsøger i sit arbejde at spænde bredt, så også Politiken-segmentet har lyst til at se og høre med på DR TRO's udsendelser.

Jeg er den, jeg er! Sådan lød ordene fra den brændende tornebusk i ørkenen, der sendte Moses ud for at befri israelitterne. Jeg er den, jeg er! Sådan lyder Guds-navnet i Det gamle Testamente. Ifølge Christoffer Emil Bruun er vi mennesker kun noget i vores relation til andre. Det blev han mindet om efter en samtale med teologen og kunstneren Hein Heinesen. Heinesen funderer over de unges manglende horisont i deres endeløse scrollen nedad på nettet og de sociale medier. Bruun har reflekteret videre over kristendommens betydning som en påmindelse om, at vi kun ved at forholde os til andre, kan blive os selv. 

Debatten om aktiv dødshjælp er for Christoffer Emil Bruun den ultimative overgivelse til individets selvbestemmelse. Han er bekymret over debatten. Med en stor gruppe af sårbare og ensomme i vores samfund er aktiv dødshjælp en risikofyldt vej at bevæge sig ud af. Mennesket er ikke beregnet til selv at skulle træffe bestemmelse om døden. Vi har ret til at være til besvær, også som gamle, ensomme og sårbare. Det er et grundvilkår ved at være til. Med sit vidnesbyrd om Gud som Jeg er den, jeg er overfor vi mennesker, der er skabt til at leve i fællesskab, gav historikeren stafetten videre til menighedsrådene. I har en stærk platform til at tage de svære eksistentielle emner op, også dem folk er uenige om. På sin side lovede Bruun at gøre sit til, at der kommer fokus på efterårets menighedsrådsvalg på DR.

Læs mere i seneste nummer af Palladius, hvor Christoffer Emil Bruun under overskriften: Menighedsråd styrker fællesskabet og giver horisont, fortæller, at han betragter menighedsrådskonstruktionen som et af vores samfunds største og vigtigste fællesskaber  - en enorm muskel i civilsamfundet. Nok den største ved siden af idrætsforeningerne, hvilket giver et stærkt og bredt mandat til folkekirken. 

Sociologen & fællesskab

Eva Steensig er selvstændig sociolog i Steensig Partners. Hun arbejder ud fra metoden: Pattern-Based Foresight, som er en metode til at se og forstå forandringer i forbrugeradfærd. Hun ser i disse år nogle nybrud. Nogle eksistentielle opgør med vor tids adfærd. Nybrud som passer som fod i hose til folkekirken, hvis vi ellers tør tage livtag med dem, fortalte Eva Steensig.

Det overordnede nybrud er at gå fra kampen om at være perfekt og præstere hele tiden til at være et helt menneske – og tilmed uperfekt. Tiden kalder også på en åndelig søgen efter mening. Vi vil gerne gøre en forskel. Desværre er der ofte tale om et flygtigt engagement, men hendes opfordring til menighedsråd og kirkerne er alligevel:

-          Brug de flygtige engagementer til projekter og enkeltstående tiltag. Og find så på nye ting, folk kan være med i igen og igen.

-          Lav klare forventningsafstemninger ift. frivillige menighedsrådsmedlemmer. Der er rettigheder og forpligtigelser. Lad være med at oversælge menighedsrådsarbejdet, vær ærlige.

Kongens valgsprog: Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark er også et nybrud ifølge Eva Steensig. Det var helt utænkeligt tidligere at bruge ordet forpligtet i et valgsprog. Men begrebet taler ind i tiden. Kun ved at være forpligtet som konge, men også som menighedsrådsmedlem, præst, mv. kan vi skabe fællesskaber. Vi skal som kirke være tydelige om:

-          Hvad et menighedsråd er? Det er en pagt, der indgås med gensidige forventninger. Hvad er rollen?

-          Hvem er centrum? Gud eller (et potentielt) folkekirkemedlem? Ifølge Steensig, også sidstnævnte.

-          Begreber som provsti, diakoni, sjælesorg, m.m. Forklar dem. Kommunikation er alfa og omega.

-          Kirke og kristendom inklusiv vores bønner, ritualer, mm. Stå ved vores DNA.

-          Hvad det vil sige at være frivillig i folkekirken uanset om det er frivillige til menighedsråd (vedvarende engagementer) eller til sager eller projekter (de flygtige engagementer).

På Steensig Partners hjemmeside står der: Jeg inviterer alle til at lytte. Ikke fordi indsigt i menneskers adfærd er "rart at vide" eller et "interessant perspektiv", men fordi det handler om fiasko eller succes for dig og din virksomhed. Ordene gælder også for menighedsrådsvalget og folkekirken. Samtidig understreger Eva Steensig igen og igen, at tiden er med os som folkekirke. Der higes efter ånd, mening og fællesskaber som aldrig før.

Læs mere i seneste nummer af Palladius, hvor Eva Steensig bl.a. siger, at Folkekirken er gudsbenådet med et klart formål, at kirken har en sjælesørger-funktion, og at det er vigtigt, at folkekirken i en tid med tiltagende konkurrence ikke forsøger at efterligne andre og f.eks. bliver bange for at bruge ord som Gud og Helligånden i sin kommunikation.

Ulla Thorbjørn Hansen

Biskop over Roskilde Stift