LYDEN AF ORGLET
ER LYDEN AF KIRKEN 

Hver søndag i 50 år har organist Jacob Borello Carlsen siddet ved tangenterne i Gimlinge Kirke. I tidens løb er orgler blevet skiftet ud, gamle salmer har fået selskab af nye og der spilles i dag også på andre instrumenter, men Jacob har altid haft ansvaret for lyden i den lille kirke. Lige indtil udgangen af august 2023, hvor han pakker nodearkene sammen for sidste gang.  

”Et orgel har en blødere klang end f.eks. et klaver. Det har jo piber og det er derfor luften, der laver lyden, lidt ligesom på en tværfløjte”, siger Jacob Borello Carlsen, organist i Kirken i Gimlinge, en landsby ikke så langt fra Slagelse.

Han tænker sig om, og leder efter de rigtige ord til at beskrive, hvad der er det særlige ved orglet og den musik, som han har fyldt kirkerummet med i snart 50 år. For det er der jo ingen, der har spurgt ham om før, fortæller han. 

”Det har en blid klang, som egner sig til at fylde et stort rum ud og på en måde omfavner dem, der befinder sig i rummet. Det skaber en lyd, der er ret unik og som jo på en måde, er lyden af kirken”.

Musik er vigtigt for fællesskabet

Det var i august 1973, at Jacob blev ansat som organist. Han var uddannet folkeskolelærer, havde spillet orgel på seminariet og var kirkesanger i Gimlinge Kirke, da Gudrun fra Dalmose stoppede som organist. De spurgte ham, og han sagde ja, for musikken har altid fyldt meget for ham.

”Musikken betød fantastisk meget i min familie. Jeg er vokset op i en familie i Slagelse, hvor min far var af en indremissionsk herkomst, så vi kom meget i kirken. De anskaffede sig tidligt et klaver, og både jeg og mine fire søskende fik undervisning i at spille på det”, fortæller han og fortsætter.

”Jeg tror, musik betyder meget for fællesskaber. Altså det at samles omkring en fællessang, det ryster folk sammen. Det påvirker dit humør og hiver stemningen op. Det kan du også mærke i kirken - at det hjælper at synge, uanset om du er til begravelse eller bryllup".

50 års kirkemusik

Forventningen til en organist har ændret sig meget i de 50 år, hvor Jacob har arbejdet. I 1973 var det kun salmer, der blev spillet, og alle vers blev sunget. I dag er det anderledes.

”Da jeg startede, var mange organister uddannet på seminariet, nu er jeg måske en af de allersidste, fordi der i dag er en forventning om, at man har en uddannelse fra konservatoriet eller kirkemusikskolen.

Der er også en hel del andre opgaver i stillingen som organist i dag end tidligere. Der sker jo meget mere i kirkerne, så der er også forventninger om, at man f.eks. laver koncerter eller rytmik for børn. 

Kirkemusikken er i det hele taget blevet meget mere inkluderende, inddragende og folkelig. For eksempel har vi stort set altid en mere moderne sang med i repertoiret om søndagen, så det ikke kun er de gamle salmer. 

Folk har jo altid nydt musik, men heldigvis har vi jo som samfund forandret os over de sidste 50 år og kirken følger naturligvis med”, fortælle Jacob Borello Carlsen. 

Den største frygt for en organist

Ifølge Jacob er organistens rolle, sammen med præsten, at skabe en vis værdighed omkring gudstjenesten. Du må ikke spille forkert, for det ødelægger oplevelsen. Så den største frygt for en organist er selvfølgelig at lave fejl under selve musikken eller endnu værre at spille den forkerte melodi.

”Jeg husker stadig en oplevelse for mange år siden, hvor jeg skulle spille en salme, men det der kom ud, var simpelthen volapyk. Uanset hvad jeg gjorde, var det bare forkert. Så fuldstændig panikslagen sagde jeg til kirkesangeren, at han selv skulle synge”. 

Jacob griner lidt for sig selv, mens han husker tilbage på oplevelsen. 

”Det er sket den ene gang, og det var frygteligt. Men ellers tager vi det jo stille og roligt, selv om man nogle gange godt kan få et par kommentarer med fra menigheden, hvis man har ramt en skæv tone”, smiler Jacob.

Nu er det slut

Med udgangen af august måned er det slut med orgelmusikken fra Jacobs hænder. 50 år må være nok, mener han. 

”Altså jeg føler, at jeg laver lidt flere fejl end jeg gjorde tidligere, og jeg savner også at kunne sidde derhjemme søndag morgen og nyde kaffen. Og så vil jeg gerne have lidt mere tid til min kone, børn og børnebørn”. 

Jacob vrider sine hænder en smule, imens han smiler. Fingrene trænger til at hvile sig, men helt at slippe lyden af kirken, kan han ikke, for begge hans døtre er uddannede organister.

Og så glæder han sig også til bare at kunne sætte sig ind i kirken og nyde den blide klang fra orglet, der blander sig med stemmerne, der synger.