Fortsæt til hovedindholdet

Da Ole blev kreeret 

Tekst & foto: Søren Lagoni 

Hele fem nye provster har Roskilde Stift fået i år. Den 21. juni blev de fejret i Roskilde Domkirke, og vi fulgte én af dem, Ole Bjerglund Thomsen, ny provst i Tryggevælde Provsti, på dagen op til ceremonien, hvor han skulle ‘kreeres'.

Ole Bjerglund Thomsen kommer oprindeligt fra Vestjylland og har noget uimponeret over sig, også selv om en del folk, han møder i hverdagen, er gået fra at kalde ham for Ole, da han var sognepræst, til nu at kalde ham for provsten, når de møder ham. 

“Det er interessant. Som om det individuelle træder lidt i baggrunden til fordel for embedet og min rolle som embedsbærer. Egentlig er det en fin tanke. Det aflaster min person – og lægger vægt på den helhed, hvori jeg udfylder min betroede opgave”, siger han med et smil.

“En provst er jo først og fremmest præst. Og en præst har ganske særlige opgaver, der adskiller sig fra andre faggrupper. Men som provst har jeg også fået andre opgaver, der er mere alment kendte, så som ledelse, udvikling og administration. 

Heldigvis har jeg stadig præsteopgaver, bare i mindre målestok, og så er min opgave at være præst for præsterne i provstiet. Være med til at inspirere og opmuntre dem, indgå i samtaler. Være med til at skabe drøftelser om menighedsliv og gudstjenestetilbud, så vi alle hele tiden har for øje, at kirken forbliver relevant for mennesker. For det er jo derfor, der er kirke – for menneskers skyld. Så det, synes jeg, er et vigtigt arbejde”.

‘Kreering’ og festgudstjeneste

Det er en tradition, at nye provster fejres med en ceremoni i Roskilde Domkirke på den traditionelle Landemodedag, sidste onsdag før sankthans. Provster ‘kreeres’ hvilket betyder, at de siger ja til provsteløftet og dermed endeligt indsættes i embedet. Før og under kreeringen bæres en hvid alba, som efterfølgende tages af som symbol på, at nu er de indviet og trådt ind i den nye rolle.

I år er der i alt fem nye provster, der skal ‘kreeres’ på årets Landemode – flere end i mange år. Så Domkirken er fyldt op med festglade menigheder fra de fem provstier. Men også præsterne er mødt talstærkt op. Faktisk er de så mange, at mens orgelet spiller præludiet, må præsterne i hastigt trav hente flere bænke at sidde på.

Biskop Ulla Thorbjørn Hansen kalder de fem præster op til alteret og taler om den opgave, som de går ind til som provster. Hun spørger, om de tager imod opgaven, og de siger alle ja med klare stemmer.    

Kirkens tilstedeværelse i dag

Noget af det, Ole Bjerglund Thomsen har nydt allermest som sognepræst, er den nærhed, han har haft med mennesker. Og han er glad for, at han stadig får lov til at holde gudstjenester, sjælesorgssamtaler og undervise konfirmander. For det er en af styrkerne ved folkekirken, at den er til stede og har kontakt med mennesker overalt. 

“Du behøver ikke tage ind til byen for at opleve kirken. Den er tæt på alle, og det, tror jeg, kommer til at spille en endnu større rolle fremover, fordi alt for meget bliver suget væk lokalt og centraliseret. Vi er blandt verdens rigeste lande, og alligevel har vi al den mistrivsel blandt alle grupper. Det er jo både børnene i institutionerne og skolerne. Det er unge på ungdomsuddannelse. Det er mennesker i starten af arbejdslivet og midt i arbejdslivet. Det er den private sektor. Det er den offentlige sektor. Altså, det er jo egentlig ret ulykkeligt, og jeg tror, en af årsagerne hænger sammen med den manglende forankring, vi oplever i vores samfund, hvor meget føles fjernt for os, og vi derfor kommer til at føle, at vi selv skal bære det hele.

Og her spiller folkekirken en vigtig rolle i at bløde den misforståelse op, at vi selv er herren, og vi selv har ansvaret for at lægge alting til rette i tilværelsen. Vi skal i højere grad ved evangeliets hjælp se på os selv med et nådigt blik, og anerkende, at det netop er vores fejl og mangler, der gør os menneskelige. Og at vi skal elske os selv og hinanden uanset, hvad vi lykkes eller fejler med”, mener Ole Bjerglund Thomsen.

At arbejde for fælleskabet

Efter gudstjenesten står Ole Bjerglund Thomsen og modtager lykønskninger fra sine præstekolleger. Han er glad og smiler. 

“Jeg blev udnævnt til provst i Tryggevælde Provsti i september, så kreeringen i dag markerer jo egentlig ikke nogen ny begyndelse for mig. Og måske fordi den slags småpompøse processionsbegivenheder synes lidt fjerne i forhold til, hvordan vi som lutheranere tænker kirke, var mine forventninger ikke tårnhøje op til i dag. 

Men her bagefter må jeg sige, at Landemodegudstjenesten og dens store og brede deltagelse gjorde stort indtryk på mig. 

Højtideligheden understreger, at det er en alvorlig opgave, jeg gives og tager imod. Biskoppens tale understreger, at det er her og nu, det handler om – der er en opgave derude, vi laver kirken for mennesker. Bønnen om Helligåndens vejledning understreger, at Guds hjælp er der brug for. 

Og den brede deltagelse af menighedsråd, sognebørn, provstiudvalgsmedlemmer, præster og provster understreger, at vi er et fællesskab, vi er sammen om at være kirke”, siger Ole Bjerglund Thomsen. 

Selv om han bærer den vestjyske evne til ikke at lade sig imponere og rive med, så har Landemodedagen alligevel sat sig sit spor. Han lægger tryk på de sidste ord i interviewet, inden han skal videre til et møde med biskoppen og de andre provster.

“Hvor var det en fin dag. Det var stærkt at være i, og det er en dag at erindre.”

Fakta

Hvad er en provst?

Roskilde Stift er opdelt i 12 provstier, der endvidere er inddelt i sogne. I hvert provsti er der en provst. Provsten er en slags administrativ leder, som fører tilsyn på vegne af biskoppen. Der føres blandt andet tilsyn med kirkegårdenes og kirkebygningernes stand, og med at præsternes arbejde hviler på det folkekirkelige grundlag. Provsten er ved siden af sin opgave som provst også sognepræst.Kilde: folkekirke.dk