Gudstjenesterefleksion
"Folkekirkens vigtigste måltid er nadveren om søndagen"
Alle menighedsråd og menigheder har mulighed for at få faglig bistand til at reflektere over søndagsgudstjenesten. Tilbuddet hedder 'Gudstjenesterefleksion' og fungerer sådan, at to liturgiske fagpersoner – en præst og en musiker – kommer på besøg en søndag og stiller sig til rådighed for en samtale om den lokale gudstjeneste.
Læs mere om tilbuddet her på siden, og kom med på besøg i Sæby Kirke, som har benyttet sig af tilbuddet.
Tekst & foto: Søren Lagoni
Sæby Kirke ligger smukt med udsigt ud over den majestætiske Tissø, hvor havørnens skrig kan høres og du kan være heldig at finde skatte fra vikingetiden.
I den smukke middelalderkirke er søndagens gudstjeneste netop færdig, og sognepræst Mogens Bennedsgaard Hagen byder sammen med menighedsrådet, organist Maj-Britt Stiedl og kirkesanger Elisabeth Andersen på sandwich og drikke inden gudstjenesterefleksionen.
Stemningen er let, men også spændt, da vi sætter os i en kreds på stole og kirkebænke i koret. Sognepræst Laura Daphne Jensen fra Næstved Provsti har sammen med Organist Jytte Lundbak fra Holbæk Provsti, overværet dagens gudstjeneste, og starter samtalen med at ridse rammerne op for gudstjenester generelt, og dermed give alle de fremmødte et fundament at forstå og samtale ud fra.
Samtalen er kommet i gang, og tager nu fat på dagens gudstjeneste.
Laura og Mogens taler om præstens koreografi og brugen af regibemærkninger (de små guidninger til kirkegængerne om, hvornår de skal rejse sig, sætte sig eller gå til alters).
Jytte gennemgår musikken i gudstjenesten. Hun spørger Mogens, Elisabeth og Maj-Britt, hvad de tænker om samarbejdet i planlægningen af gudstjenesten.
De fortæller, at de kender hinanden rigtig godt efter mange års samarbejde, men det betyder måske også, at de er lidt for gode til at passe hver deres opgave. Der kan godt gå lang tid mellem, at de sætter sig ned og taler om gudstjenesten. Det kan de godt blive bedre til, siger de alle tre.
Menigheden bliver spurgt, hvad de synes, er det bedste ved gudstjenesterne i kirken. Flere fra menigheden nævner, at prædikenen rigtig ofte er relateret til, hvad der sker i verden. Det gør det nærværende. Mogens fortæller, at det er en kongstanke for ham, at det, der påvirker menighedens liv, også skal italesættes i hans prædiken.
Ligesom i mange andre kirker ønsker Sæby Kirke, at flere ville dukke op til gudstjenesterne om søndagen. De har oplevet at Corona har ødelagt noget for dem.
Mogens siger, at de i kirken laver alle mulige arrangementer for at tiltrække flere. Men han understreger, at en gudstjeneste jo ikke er det samme som at gå i teateret eller til koncert. Det er ikke underholdning, og det glemmer mange.
Valget af salmer er også et tema. De fleste mennesker kender et begrænset antal salmer, så hvis søndagens salmer skal være lette at synge med på, efterlader det en lille mulighed for variation.
Jytte giver et godt tip til hvordan repertoiret kan udvides: Prøv at vælge melodiske salmer, for de er lettere at lære. Vælg den samme salme i en periode for på den måde at gøre den genkendelig for menigheden.
Der er et medlem af menigheden, der ikke ønsker ændringer i højmessen, for hun holder af den, som den er.
Elisabeth konstaterer, at det er svært at tiltrække mennesker om søndagen, fordi mange familier har travlt i weekenden. Men menigheden er også enige om, at kirkens kvalitet ikke skal måles på antallet af kirkegængere om søndagen.
For når der serveres mad i sognegården i løbet af ugen, kan de sagtens samle masser af mennesker.
Mogens slutter gudstjenesterefleksionen af med at konstatere, at folk glemmer, at det vigtigste måltid i folkekirken er nadveren om søndagen.
OM GUDSTJENESTEREFLEKSION
Stiftsrådet i Roskilde Stift har afsat midler til et tilbud til de menighedsråd og menigheder, som ønsker faglig bistand til at reflektere over deres søndagsgudstjeneste. Derfor har Roskilde Stifts Liturgiudvalg sammensat en bredere gruppe af liturgiske fagpersoner, hvoraf to ad gangen – en præst og en musiker – stiller sig til rådighed for en samtale om den lokale gudstjeneste.
De to fagpersoner deltager i en på forhånd aftalt søndagsgudstjeneste, som følges op af en samtale mellem menighedsrådsmedlemmer inkl. præster, kirkens øvrige medarbejdere og interesserede kirkegængere.
Det er vigtigt at bemærke, at de to besøgende er med for at sætte en samtale i gang, og at denne samtale på ingen måde har karakter af et kirkeligt tilsyn. Der er tale om en fri udveksling af oplevelser og betragtninger i forbindelse med den netop afholdte gudstjenestes forløb.
Liturgiudvalget håber, at alle deltagere vil udtrykke tanker og ønsker, for formålet er at stimulere interessen for og arbejdet med gudstjenesten, hvad angår dens liturgiske form og indhold, f.eks. sprog, salmevalg, koreografi og kirkerummets betydning.
ØNSKER I EN GUDSTJENESTEREFLEKSION?
Hvis I som menighedsråd kunne tænke jer et besøg, kan formanden eller en anden udpeget person kontakte koordinator sognepræst Lone Balle Olesen for at aftale en dato.
Det kan gøres telefonisk på 23 37 87 04 eller pr. e-mail: lobo@km.dk.
Besøget er gratis, og det forventes at vare 1½-2 timer, og derfor er det nok en god idé at sørge for et enkelt traktement.
Det er en forudsætning for besøget, at alle medarbejdere og sognepræster indbydes, og at særligt de, som er tjenestegørende ved den pågældende søndagsgudstjeneste, deltager i samtalen. Når der er aftalt et besøg, vil en af fagpersonerne, som led i forberedelsen, kontakte menighedsrådsformanden og den tjenestegørende præst og organist.
Da vi i Liturgiudvalget ønsker at evaluere på tilbuddet, beder vi om, at I i menighedsrådet efterfølgende sender en kort beskrivelse af, hvad I har fået ud af besøget. Beskrivelsen sendes til Lone Balle Olesen: lobo@km.dk
BAGGRUND FOR TILBUDDET
Folkekirkens søndagsgudstjeneste er en vigtig del af sognets kirkeliv. Den er med til at udtrykke, hvad der er vores fælles identitet som evangelisk luthersk kirke, men samtidig er der ikke to gudstjenester, der er helt ens, og selvom vi forholder os til den samme autoriserede liturgi, er der forskel på de liturgiske former i de enkelte sogne. Den lutherske programerklæring om, at gudstjenestens form bedst udfolder sig lokalt, lever således i bedste velgående.
Den seneste gudstjenesteordning er nu mere end 30 år gammel. Nye udfordringer i samfundet og inden for folkekirken har gjort, at der fra forskellige sider er blevet fremsat spørgsmål og forslag, der berører de gældende liturgiske rammer. I 2016 tog landets biskopper derfor initiativ til at sætte gang i samtaler om gudstjenesten, og det er denne tanke, som ligger bag vores initiativ.
Der er blandt andet fremkommet tre større rapporter samt tre korte og instruktive formidlende hæfter: (1) Hvem bestemmer: Overvejelser om forholdet mellem autorisation og frihed i Folkekirkens liturgi; (2) Dåben kort fortalt, og (3) Nadveren kort fortalt. De er tilgængelige på: https://www.folkekirken.dk.
Som led i det fortsatte arbejde har biskopperne besluttet at nedsætte en dåbs- og en nadverkommission og at etablere et ’Liturgisk forum’. For at søge menighederne inddraget i denne roligt fremadskridende proces, vil Roskilde Stift gennem sit liturgiudvalg hermed række ud til de enkelte menigheder, hvis sag det jo alt sammen gælder.