Supervision
Supervision er et tilbud for præster i Roskilde Stift, der kan bidrage til faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Der udbydes 3 forskellige former for supervision, der alle bygger på en metode om refleksion over egne arbejdserfaringer.
SUPERVISION I GRUPPER
En supervisionsgruppe består af op til 8 præstekollegaer, der kommer fra hvert sit provsti. Hver gruppe ledes af en supervisor, der er uddannet fra FKUV.
Med udgangspunkt i arbejdet som præst kan man i gruppen fx samtale om:
- det, som er svært/problematisk,
- det man er kørt træt i eller glædes over
- det som man gerne vil gribe an på en anden måde.
Refleksion over sin praksis i fællesskab, har vist sig at give deltagerne større chancer for bagefter at føre evt. ændringer ud i livet.
At kollegaer bevidner og bekræfter udfordringer i arbejdet, kan giver en ny opfattelse af kollegaskab og forebygger ensomhed. Man får øjnene op for at man ikke er alene.
Varighed: 10 gange á 3 timer over ca. et år. Der gives tjenestefri og kørsel.
INDIVIDUEL SUPERVISION
Individuel supervision tildeles i situationer, der indeholder konflikter, eller særlig faglig krise. Tildeling gives efter henvendelse til provst, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljø-repræsentant.
Individuel supervision handler om at skabe et sikkert rum, hvor der kan reflekteres over situationen, med det formål at opnå selvindsigt, udforske nye handlemuligheder, finde alternative kommunikations– og arbejdsmåder, der kan løse situationen.
Varighed: tilpasses det enkeltes behov.
AKUT SUPERVISION
Ved opstået konkret behov tilbydes supervision/debriefing.
Det kan fx være, at man er sjælesørger i forbindelse med en ulykke, en barnebegravelse, en svær begivenheden i kirken eller en samtale med et særligt voldsomt emne.
Tilbuddet er tænkt som en del af et værn mod unødig slid og som forebyggelse af efterfølgende reaktioner af traumatisk Karakter, såsom f.eks. søvnløshed, uro, angst.
Varighed: 1-2 gange – helt umiddelbart efter hændelsen.
KONTAKT & TILMELDING
Koordinator for supervisionsordningen i Roskilde Stift:
Christina Feddersen
Sognepræst i Karlslunde og Karlstrup
Mail: cfe@km.dk - Tlf: 29319122