Borgmester: Velkommen til Roskilde, Ulla!
Læs borgmester Tomas Breddams tale til biskop Ulla Thorbjørn Hansen i forbindelse med bispevielsen den 4. september 2022
Velkommen til Roskilde, Ulla!
Tillykke med både valg og vielse til biskop!
Og velkommen til alle jer, der deltager i dag!
Mit navn er Tomas Breddam, jeg er borgmester i Roskilde.
Samarbejdet mellem kirkelig og verdslig myndighed i Roskilde rækker i hvert fald 1.000 år tilbage. Det er vi uendeligt stolte af i Roskilde - og jeg sætter personligt meget stor pris på det. Det samarbejde har været med til at gøre vores by alle tiders.
Når du i dag træder frem som biskop nr. 65, Ulla, så følger du efter en lang række herrer. Når vi ser billeder af dem, så dominerer de alvorlige miner og det grå hår. Og du kommer helt sikkert også til at finde din egen vej som gejstlig leder.
Mange af dine forgængere deltog i storpolitik og spillede helt centrale roller for udviklingen, ikke bare af Roskilde og omegn, men af hele landet.
Gerbrand, Roskildes første biskop, blev for præcist 1.000 år siden, i 1022, bispeviet. Det skete ikke her i Roskilde, men i Canterbury, fordi kongen - Knud den Store – ville have stærke bånd mellem den engelske og den danske kirke. Den plan lykkedes ikke. Gerbrand blev taget til fange på rejsen til Roskilde. Der var ikke nogen vej uden om troskabsed til ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen.
Den slags uhyrligheder håber jeg ikke, du oplever i forlængelse af bispevielsen her i dag.
Men du har været med i en lang og intensiv valgkamp. Og som Gerbrand, skal I sammen finde en god vej fremad.
136 år senere, i 1158, blev Absalon bispeviet her i Roskilde. Som biskop rejste Absalon med hæren sydpå, byggede forsvarsværker og besejrede venderne.
Du har også været ude og øve sjælesorg blandt danske udsendte. Men på en anden måde end Absalon: Mens han var særdeles aktiv i at oprette kystværn og lægge Rygen ind under bispesædet, ja så holder du dig klogt til ordet og øret.
Absalon var ikke bare en krigerisk biskop. Han var også kirkebygger. Når byggeriet af stenkirkerne for alvor kom i gang under ham, var det fordi han ville konsolidere og professionalisere kirken, dér i slutningen af 1100-tallet.
Når jeg hører hvad du vil med dit embede, Ulla, så deler du Absalons ambition om at brede kirken ud. Du ønsker at Folkekirken skal være dér, hvor folk er – og du siger, at den vigtigste forkyndelse sker uden for kirkens vægge. Du er også optaget af at kirken skal skabe plads til fællesskaber for unge. Jeg kan se en tydelig forskel til Gerbrand som brik i et politisk spil og Absalons krigslyst. Du vil ordet, nærværet.
Måske kommer du til at ’bygge’ en fællesskabets kirke? Den kirke som passer til 2020’erne.
Din vilje til at gøre en forskel passer godt til Roskilde. Måske har vi en selvbevidsthed i Roskilde, som stammer fra dengang, hvor København var ejet af Roskildes Bispesæde? Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget her.
Vi vil skabe alle tiders Roskilde, vi vil trivsel og tror på, at vi kan inspirere andre med musik, kultur og fællesskaber. Både for børn, unge og gamle.
For at indfri vores ambitioner, har vi brug for hinanden. Derfor glæder det mig, at du i den grad ser folkekirkens rolle som en aktiv del af menneskers liv og som medskaber af de fællesskaber, vi alle sammen har brug for.
Det tegner til et stærkt samarbejde – og dét kalder på et hurra.
Jeg vil bede jer alle sammen om at råbe et Roskilde-hurra – det er tre korte, hurtigt efter hinanden.
For Ulla og for alle tiders Roskilde!
Endnu engang: Velkommen til Roskilde, Ulla! Ordet er dit
