Undervisning
Konsulent

Religionspædagogisk konsulent

Stinna Ahrenst

Hvem er Stinna?

Jeg arbejder som religionspædagogisk konsulent med rådgivning og vejledning om kirkelig undervisning i alle dens facetter. Det omfatter alt fra gravidsamtaler, babysalmesang, mini- og midikonfirmander, klubarbejde, konfirmander, unge, formidling af Kristendom til voksne og gerontopædagogik. De seneste år har vi sat fokus på arbejdet med kirkens møde med de ældre på plejehjemmene og på den målgruppe af ældre med demens. 

Jeg tager ud til alle nyansatte præster i stiftet og er med til deres undervisning af konfirmanderne, og præsterne og jeg taler om udfordringerne og glæderne ved at undervise teenagere. Jeg laver også individuel vejledning for mere erfarne præster og kirke- og kulturmedarbejdere, og så laver jeg oplæg på provstikonventer og for menighedsråd om f.eks. børne- og ungearbejde i kirkerne. Vi holder fire årlige kurser for blandede faggrupper om f.eks. familiegudstjenester, salmesang med demensramte og voksenundervisning.

Jeg står til rådighed for vejledning og rådgivning for alle, der arbejder med undervisning i Roskilde stift. Man er altid velkommen til at henvende sig med ønsker til kurser eller for at få besøg og en samtale om, hvordan kirkens arbejde med børn og unge kan se ud.

Jeg kan kontaktes på tlf.: 61 28 67 59 og mail: stah@km.dk