Seneste nyheder
Nyheder

Stiftsrådet har vedtaget ny strategi

Stiftsrådet har på Stiftsrådsmøde d. 5. september vedtaget en strategi, som skal sætte retningen for stiftets arbejde i de kommende år.


Stiftsrådet har på et møde den 5. september vedtaget en ny strategi, som skal sætte retningen for stiftets arbejde i de kommende år.

Du kan læse strategien her.

Den vedtagne strategi tager udgangspunkt i Stiftets mission, som lyder ”Folkekirken i Roskilde Stift skal forkynde evangeliet, så der skabes forbindelse mellem liv og tro, mellem ude og inde, mellem land og by, mellem skaberværk og dagligdag, mellem ord og handling”. Man kan sige, at strategien sætter ord på, hvordan denne vision konkret skal udmønte sig i den måde, hvorpå stiftsrådet, stiftsrådets udvalg og stiftsadministrationen arbejder på. En slags overordnet guideline for det arbejde, der udføres.

Den nye strategi for stiftet har fået overskriften ”En gæstfri folkekirke”.

Hvad vi skal lægge i overskriften forklarer Stiftsrådsformand Tomme Liechti således:

”Hvorfor En Gæstfri Folkekirke? Måske er det 3% - måske 5% - der går regelmæssigt i kirke. I løbet af et år er det mellem 10 og 15 % der har været i kirken, typisk ved en barnedåb eller en begravelse. Hæng mig ikke op på de præcise tal, men hvis vi nu siger, at det er 80% af folkekirkemedlemmerne, der ikke har brugt kirken i løbet at det seneste år, tror jeg, jeg har været venlig. Og jeg synes ikke, det er godt nok!

Når jeg ikke synes det er godt nok, har det mindst tre, ret forskellige årsager:

Først og fremmest missionsbefalingen. Missionsbefalingen handler om at vi nå ud til de brede masser.

For det andet, er det simpelthen ikke rimeligt, at 80% af de betalende medlemmer ikke – eller kun sjældent - oplever at få gavn af deres bidrag.

For det tredje er det heller ikke godt nok, for folkekirkens egen skyld. Jeg er i den forbindelse overhovedet ikke bange for udmeldelser – Ateistisk Selskab kan bare komme an. Det, der bekymrer mig, er dåbstallet. Hvordan skulle en ung familie, der intet kendskab har til kirken, kunne beslutte, at deres barn skal døbes? Dette kan føre til faldende medlemstal, i langt højere grad end udmeldelser.

Alt i alt er der begrundelser nok, for at vi skal være noget, også for de kirkefremmede. Et første skridt kunne være at være gæstfri. Vi må for alt i verden at undgå at være en lukket klub. Derimod skal vi være et sted, hvorfra man altid kan forvente støtte og ’medvandring’ – ikke mindst når man føler sig håbløs, modløs eller udenfor.”