Seneste nyheder
Nyheder

Sorø-tilbud efter højmessen: Vin og viden

15 minutter med bobler og foredrag om en forfatter, der belyser, hvad det vil sige at være et kristent menneske. 

Af Rasmus Birkerod

Sognepræst Kristian Østergaard står i hoveddøren, da han varsler, at min parkering foran præsteboligen på Asser Riigsvej i Sorø givetvis vil koste en parkeringsbøde.

Jeg parkerer igen.

Om jeg vil have kaffe? Ja, tak.

Længere er velkomstseancen med høflighedsfraser og small-talk ikke.

For sådan er det med Kristian Østergaard. Et let genert smil erstatter de sædvanlige almindeligheder. Hellere en samtale med indhold end ævle-bævle om vejr og vind. Hellere direkte til sagen end for meget tomgang. Hellere en udveksle en eksistentiel tanke end overfladiske ord.

Derfor er Sorø Klosterkirkes koncept ”Vin og Viden” helt i Kristian Østergaards ånd. 15 minutters koncentreret miniforedrag efter gudstjenesten tilsat et lille glas.

- Jeg bruger en del tid på at forberede det. Det tager faktisk lang tid at levere noget, der er kort og præcist, siger Kristian Østergaard og afslører fra samtalen start, at den sønderjyske melodi i Østergaards dialekt ikke har forladt ham, selvom han har boet i Sorø i godt 16 år.

Det er de store forfattere, filosoffer og teologer er i fokus på, når Østergaard inviterer til ”Vin og Viden”. Dem, der rykker ved os, siger os noget om menneskelivet og evner at få os til at se vores eksistens gennem nye prismer. Pontopiddan, Løgstrup, Benny Andersen, Emily Dickinson – for blot nævne nogle, der krydser vores samtale denne formiddag i Sorø.

Sig sandheden, men sig den skævt

Sidstnævnte har i 1800-tallet sat ord på, hvorfor forfattere ifølge Østergaard nogle gange siger tingene bedre end selve skrifterne. 

- Dickinson indleder for eksempel et digt sådan her:

”Sig sandheden, men sig den skævt – beskyt den med en maske” og slutter så verset med disse ord: ”gradvist skal sandhed ses, man bliver blind af åbenbaring”.

- Det er det, litteraturen kan give os. Al stor litteratur rummer en moral, som vi mærker som læsere, når vi henrykkes eller forarges, får åndenød eller ånder lettet op. Litteraturen giver os på en skævt udtrykt måde brudstykker af, hvad det vil sige at være menneske, så vi ikke får en åbenbaring – men ser sandheden gradvist, som Dickinson formulerer det.

Østergaard ser ”Vin og Viden” i Sorø som en væsentlig opgave, når man taler dannelse i folkekirken.

- Det senmoderne menneske er ikke et overfladisk menneske.  Så hellere færre arrangementer med kvalitet end mange arrangementer med noget indhold, man kan få andre steder. For udbuddet af kulturtilbud er stort, og folk er kræsne, mener han.

Præstearbejdet som et sigte

”Vin og Viden”-arrangementet sker altid inde i kirken, og det er der en pointe i, slår Kristian Østergaard fast.

- Jeg ser præstearbejdet som et sigte, hvor det man hælder ned sigtet løber samme vej. Derfor er det naturligt, at præstearbejdet foregår i kirken.  Arbejdet skal være i samklang med det, man kan kalde kristen dannelse. Alle arrangementer bør holdes op mod, om det fremmer forståelse af, hvad det vil sige at være et kristent menneske, siger han .

Den er en syretest, ikke alle arrangementer i folkekirken består, mener han.

- Vi skal jo gøre os klart, hvad vi vil med vores arrangementer. Er de til almindelig adspredelse eller er det noget, der gør, at der for eksempel kommer flere til gudstjeneste, spørger Kristian Østergaard og tilføjer:

- Vi laver måske for meget, der ikke peger mod kirken, siger han og nævner i den forbindelse de mange måltidsfællesskaber i kirken.

- Der er jo i forvejen nok med måltidsfællesskaber, og vi spiser jo allerede rigeligt i Danmark. Så når vi spiser sammen, løber arrangementet så ned gennem sigtet, som det skal? Peger det mod kirken, gudstjenesten og kristendommen, spørger Kristian Østergaard og giver dermed forklaringen på, hvorfor det er vin, der serveres i Sorø og ikke sandwich.

Øs af teologens spidskompetencer

Han mener, at projektet i Sorø sagtens kunne gennemføres mange andre steder. Men det er hans indtryk, at mange præster skal stole mere på, at de har noget at give menigheden, siger han.

- Teologer er jo gode læsere. Giv menigheden noget af teologens spidskompetence. Mange præster vil have godt af mere selvtillid. Stole på, at de har noget at byde på med den forholdsvis lange uddannelse, de har taget.

Er det ikke en meget elitær tilgang til sit fag?

Jo. Præster tilhører en uddannelsesmæssig elite. Det skal præsten vende til gavn for menigheden. Fordi teologen har noget at byde på, man ikke kan få andre steder i det store udbud af kulturtilbud, der findes. De fleste præster har gennem masser af begravelsestaler, vielsestaler og et hav af prædikener udviklet nogle kommunikationsevner, som bør komme til sin ret.

Kristian Østergaard afholder ”Vin og Viden” 3-4 gange per halvår.  

Artiklen er også bragt i augustnummeret af Stiftsbladet.