Seneste nyheder
Nyheder

Roskilde-reaktioner på liturgikonferencen

Mere end 400 deltog i weekendens liturgikonference. Her samler vi reaktioner fra deltagere, der har deres virke i Roskilde Stift


Af Sidsel Drengsgaard

Da biskopperne lørdag den 16. januar 2021 slog de virtuelle døre op for "Midtvejskonference for Folkekirkens liturgiarbejde", deltog mere end 400 kirkeligt ansatte og engagerede via videoplatformen Teams. 

Konferencens formål var at samle op på allerede debatterede temaer samt at bringe temaer frem, som endnu manglede at blive belyst.

Deltagerne blev præsenteret for følgende fire oplæg:

De kan alle ses på folkekirken.dk's hjemmeside

Efterfølgende blev der udbudt en række workshops, som man kan finde en oversigt over på side to i konferenceprogrammet. 

Her følger reaktioner fra deltagere i konferencen, der har deres virke i Roskilde Stift. Deltog du på konferencen, er du meget velkommen til at sende nogle linjer om, hvad du særligt tog med dig. Send dem til kommunikationsmedarbejder Sidsel Drengsgaard på smad@km.dk, så bliver dit bidrag tilføjet denne artikel. 
 

Hvem deltog i konferencen?

Fagsekretær Jette Bendixen Rønkilde oplyser, at der pr. 12. januar 2021 var 428 tilmeldte. 164 af disse har registreret sig med en km.dk-mailadresse. Det svarer til ca. 38 procent af de tilmeldte. 


52 af de tilmeldte har tilknytning til Roskilde Stift. Ud af disse har 13 registreret sig med en km.dk-mailadresse.

Spændingen er, som jeg ser det, mellem tradition og fornyelse. Og langt de fleste indlæg bevægede sig i feltet derimellem, siger Peter Fischer-Møller efter weekendens liturgukonference.

Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift

Det var en meget interessant konference med fire gode og tankevækkende oplæg.

Hans Jørgen Lundager Jensen tegnede nogle meget spændende trekanter mellem klogskab, lytte og ord - skønhed, syn og mytolog -, krop, fællesskab og spiritualitet. Det åbnede for indsigter i den religiøse udvikling gennem menneskehedens historie, i forskellen mellem kirkelige traditioner og forskellige aspekter og elementer og balancer i gudstjenesten.

Vi fik erfaringer fra den norske liturgiproces, som tog 17 år frem til den nye gudstjenesteordning fra november 2020. Her så vi, hvor vigtigt det er, ikke at slippe det hele alt for meget løs undervejs, for så kan det være meget svært at få samling på feltet til sidst.

Spændingen er, som jeg ser det, mellem tradition og fornyelse. Og langt de fleste indlæg bevægede sig i feltet derimellem.

Og udfordringerne er: Hvem laver vi fornyelsen for? Er det dem, der kommer regelmæssigt i kirken, som skal have nye indsigter? Er det for på markedets vilkår at nå nogle flere? Kan højmessen rumme det hele, eller skal vi satse på mange forskellige gudstjenester, der kan favne forskellig målgrupper? Og hvor bliver så det fælles af? Og hvem skal stå for fornyelsen? Hvordan får vi inddraget det myndige lægfolk? Og hvordan bliver der (nok) plads til de unge?

En anden diskussion er vekselvirkningen mellem gudstjeneste og samfund. Skal gudstjenesten være et helle? En kritisk instans i forhold til samfundsudviklingen? Eller en inspiration i forhold til vores samfundsengagement? Eller kan den være lidt af hvert? Og hvordan så det?

Debatten fortsætter!

Selv forlod jeg liturgikonferencen fagligt beriget og inspireret og med en klar fornemmelse af, hvor evig aktuel og påtrængende samtalen om liturgi er, lyder det fra domprovst Anne-Sophie Olander Christiansen.

Anne-Sophie Olander Christiansen, domprovst og formand for stiftets liturgiudvalg

Hvis jeg havde glemt det, så gjorde liturgikonferencen det klart som krystal, at gudstjenesten har stor og dyb betydning for vores folkekirke.

Konferencen viste, at der er virkelig meget grøde og virkelig mange vigtige elementer og synspunkter på spil.

Der er hele spørgsmålet om de unge og de unge familier, der præsenterer en form for ”generationskløft”, blandt andet på grund af sproget.

Der er spørgsmålet om dåben; er et menneske Guds barn idet, det kommer til verden, eller sker det først i dåben?

Der er spørgsmålet om nadveren; hvor stor vægt skal syndsforståelsen have?

Der er spørgsmålet om fornyelse og fastholdelse; hvordan undgår vi, at traditionen – som én formulerede det – blot bliver et ”hold-kæft-bolsje”?

Selv forlod jeg liturgikonferencen fagligt beriget og inspireret og med en klar fornemmelse af, hvor evig aktuel og påtrængende samtalen om liturgi er for en levende og relevant folkekirke.

Den fremtidige diskussion må gerne rumme et større element af erfaringsbaseret input, mener sognepræst Ole Bjerglund Thomsen.

Ole Bjerglund Thomsen, sognepræst i Haslev og Freerslev Sogne

Liturgikonferencen gav – til trods for gennemførelse online – en god og stærk fornemmelse af, at nu er hele Folkekirken i gang med at drøfte gudstjeneste og liturgi. Det er godt! For samtalen om gudstjenesten er livgivende, den bør foregå løbende såvel lokalt som nationalt.

Det er en udfordring at være kirke i tiden, og det er et varigt spørgsmål, hvor meget gudstjenesten skal være med- eller modkultur. Konferencens mange debatindlæg viste, at der gøres mange overvejelser og prøves mange forandringer af derude. Det er vigtigt at dele disse erfaringer. Og det er vigtigt at erkende, at forandringerne ikke kan spoles tilbage. Men der kan skabes rammer, der kan rumme forandringerne, så vi ikke ender i et uregerligt vildvoks af gudstjenesteformer.

Konferencen havde mange tankevækkende oplæg fra analyserende perspektiver. Der var også mange meninger om behov eller ikke-behov for ændringer i liturgi og lokal frihed. Men måske savnede jeg oplæg fra folk, der selv arbejder med forandringer i gudstjenesten og har lokale drøftelser. Den fremtidige diskussion må gerne rumme et større element af erfaringsbaseret input.

Bodil Therkelsen, formand for Stiftsrådet

Jeg har særligt taget tre emner med mig fra konferencen: Tid, genkendelighed og afprøvning af muligheder. 

Det var meget berigende at høre det norske indlæg. I Norge har processen har taget 17 år. 

Flere indlæg handlede om vigtigheden af genkendelighed for at bevare en treklang mellem medleven(sang), belæring(bibel) og ritualet(genkendelighed).

Jeg håber bestemt processen vil gøre brug af en lang prøveperiode og efterfølgende grundig evaluering. 

Her kommer genkendelighed ind, fordi det er lægfolket, der kommer til orde. Lægfolkets deltagelse må ikke undervurderes og er lige så vigtigt som tidsperspektivet: Lad være med at haste noget igennem!
 

Jeg fornemmer, at de fleste af os er klar over, at søndagens højmesse er svær at gå til for "begyndere", siger sognepræst Birgitte Saltorp.

Birgitte Saltorp, sognepræst i Snesere og Everdrup Sogne

Det var en meget spændende konference, hvor der blev drøftet både tradition og fornyelse, for gudstjenesten er jo kristenlivets pulsslag.

Jeg fornemmer, at de fleste af os er klar over, at søndagens højmesse er svær at gå til for "begyndere", og at vi har brug for at gøre noget uden at miste det essentielle. Det er en stor udfordring for Folkekirken at få det, vi lærer af hverdagsgudstjenesterne med videre, med over i højmessen, så den både forbliver søndagens (til tider stille) festgudstjeneste og får den "søndagsfremmede" til at føle sig velkommen. 

Mange af mine kolleger gør allerede et fremragende arbejde, hvor folk føler sig set og talt til, og som deltagere snarere end som publikum. Ikke desto mindre bliver vi nødt til at fortsætte processen med at værne vores kirkelige arv, samtidig med at det moderne menneske kan føle sig som en del af i gudstjenesten.

Spørgsmålet om, hvordan gudstjenesten skal udvikles, skal besvares sammen med et helhedsbillede af kirkens liv, mener sognepræst Anders Damkjer.

Anders Damkjer, sognepræst i Haslev og Freerslev Sogne

Jeg blev positivt overrasket over hvor god konferencen kunne blive, når den skulle foregå online. Udover nogle interessante oplæg var det også godt at kunne følge de mange deltagerkommentarer undervejs med overvejelser, man ellers ikke ville få det samme indblik i under normale omstændigheder.

Det er spændende og udfordrende at diskutere udvikling af højmessen, og jeg synes, at konferencens oplægsholdere bidrog med nogle nyttige greb om diskussionen, som jeg også tror, vi vil kunne få gavn af her i Haslev, hvor vi arbejder meget med gudstjenesten.

Indimellem fornemmede man også, at diskussionen let kan blive for abstrakt, når for eksempel emnet faldt på hvor meget eller lidt, der må eller bør forandres, så gudstjeneste ikke mister sin genkendelighed. Det viser, at vi har brug for gode eksempler og erfaringer at tage udgangspunkt i.

Jeg deltog i workshoppen "Hvad vil de unge have?", og her synes jeg, at nogle af de mest spændende og vigtige udfordringer blev meget tydelige. Det er, for at sige det mildt, svært at favne alle med højmessen. For at kunne imødekomme nutidens menighed, må vi spille på flere strenge. Og spørgsmålet om hvordan gudstjenesten skal udvikles, skal besvares sammen med et helhedsbillede af kirkens liv.

Birthe Ritslev er formand for Jyllinge Sogns menighedsråd. Hun synes, det var en fin konference, hvor særligt Marie Vejrups oplæg gav stof til eftertanke. 

Birthe Ritslev, formand for Jyllinge Sogns menighedsråd

Det var en fin konference med gode indlæg. Jeg syntes specielt Marie Vejrup Nielsens indlæg var interessant. Hun stillede spørgsmålene: Er gudstjenestens liturgi for hård? Er der brug for mere sanseliggørelse i gudstjenesten? Kan vi give folk det, de ikke ved, de vil have? Meget tankevækkende. Alt i alt en god oplevelse.

 

Hvad mener du? 

Hvis du deltog i konferencen, er du velkommen til at sende et par linjer om, hvad du særligt tog med dig.

 

Send linjerne til kommunikationsmedarbejder Sidsel Drengsgaard på smad@km.dk. Angiv gerne i hvilken kirke i Roskilde Stift, du er engageret eller ansat. Du bedes også vedhæfte et portrætfoto - helst i bredformat.