Seneste nyheder
Nyheder

Stiftsdag i Roskilde Stift

Årets stiftsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster, medarbejdere og frivillige i Roskilde Stift blev holdt lørdag den 17. marts. Her kan du se billederne fra dagen og læse Otto Lundgaards reportage.

Årets stiftsdag for menighedsrådsmedlemmer, præster, medarbejdere og frivillige i Roskilde Stift blev holdt lørdag den 17. marts - på en dag, hvor vintervejret holdt pause, og tak for det.  Som altid og ifølge ny tradition begyndte vi med en velbesøgt og velafviklet gudstjeneste i domkirken.  Kirkens kor havde forladt pulpituret og taget plads på kirkegulvet - og det kunne mærkes på salmesangen.

Hvis I vil (gen)læse domprovst Anne-Sophie Olanders fine prædiken, der knyttede søndagens tekst om Marias bebudelse til stiftsdagens tema ”Til deling”, så kan den læses ved at trykke her.

Der var plads til de mange fremmødte ved langbordene i Roskilde Kongrescenter.  At vi sad tæt indebar flere fordele, bl.a. at vi ikke kunne undgå at komme i snak med naboen fra nabosognet - og dem har vi faktisk ret mange af i stiftet, når vi tænker nærmere efter: vi er mange, der har meget at deles om.

Rektor ved Sjællands Kirkemusikskole, Ole Brinth, sad klar ved tangenterne under fællessangen.  Det viste sig, at én af sangene (dog ikke den med teksten stående på lærredet bag ham) var mindre kendt.  Så vi delte med hinanden - og fik sangen lært. 

Karen Klint, MF og kirkepolitisk ordfører for Socialdemokratiet, var mødets første taler: ”At dele giver glæde og merværdi - og giver dét ikke mening, skal vi ikke dele.  Lov mig at bringe den interesse videre til jeres børn og børnebørn.”  Ud fra de fire værdier skrevet på væggen i Vandrehallen på Christiansborg - retsind, lovsind, frisind og storsind - tog Karen Klint den såkaldte lagkageregel op til revision; er det meningen, at vi alle skal have et lige stort stykke, når vi deler - eller mætter de største stykker andre steder i verden, når vi giver fra os og går noget af vejen?Tankevækkende indlæg, stort bifald.

Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige råd (som her ses i samtale med Kaj Bollmann, sognepræst i Jyllinge) var næste taler.  At være kirke er at dele, fastslog han, - at dele et måltid rundt om bordet er at dele et fællesskab, udvise gensidighed og forbundethed.  Måltidet er et billede på det liv, Gud har skabt os til; alt, hvad vi har, er Guds gaver til deling. 

Mogens Mogensen kom også ind på, at mission er at være sendt til at dele Guds gaver med andre, også ikke-kristne, og derfor er det ikke et overgreb at dele evangeliet med andre.  Vores kristne tro lever netop af at blive delt - så sæt ord på jeres tro, mød hinanden og lyt i nysgerrighed i forventning om at blive beriget.

I pauserne gik samtalen lystigt henover langbordene.  Frokosten var i øvrigt sat frem i indgangshallen i lange tag-selv-borde, hvilket igen gav de bedste muligheder for at mødes og deles. 

Fremtidsforsker Tyge Mortensen var på efter frokosten - og fik omgående vundet forsamlingens opmærksomhed ved at tale om lokalsamfundet og dets indvirkning på os, som bor der med hinanden.  En landsby er ligesom en højskole ikke et sted, men en måde at være sammen på.  Er det ikke på samme måde i kirken?

Fortællingen om mystiske genstande, alle malet i pink, der i løbet af 2-3 måneder viste sig de mest mærkværdige steder i foredragsholderens hjemby på Fyn, afstedkom stor latter i forsamlingen - samt en genkendelsens glæde over at blive samlet om noget nyt i et samfund, hvor vi i forvejen har meget at deles om.  Sammenhængskraften i vores samfund mærkes i særlig grad i landsbyerne, Danmarks DNA.  Men hvad sker der, når landsbyerne lukker ned?  Tager postbudet kirken med sig, når han forsvinder?

”Jeg er fremtidsforsker.  Det er I sikkert også.  For: hvad er vi på vej henimod?  Dét burde interessere jer i stedet for at blive hængende ved fortiden,” erklærede Tyge Mortensen.  ”Husk, at vi i dag kan skabe nye kredse i samtalen, i gruppearbejdet - som på de gamle tingsteder, vi værner så meget om.”

Troels Bech, sportsdirektør i Brøndby IF, tog op, at vi har én værdi: fællesskabet. ”Vi kan ikke vinde alene - og der er ikke noget ved at vinde, hvis der ikke er nogen at dele glæden med.”  Fællesskab handler om at deles om den fælles sum af ressourcer, som alle bidrager med.  Dagens sidste taler, Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift, fortalte om kirkens fællesskab i bønnens perspektiv.  ”At bede er at række ud over sig selv, trække himlen ned over sit liv, så det bliver større og giver mod.”  På samme måde er det med vores tro, som vel er en personlig sag, men aldrig må blive opfattet så privat, at den ikke kan deles.

Til deling kom også de to- og tremandsgruppediskussioner, der undervejs blev igangsat fra scenen.  ”Tag spørgsmålet om mig-kulturen som et problem med ud til kaffen.”  Det gjorde man, kan vi bekræfte.  Godt, at også det kan italesættes.

Folkekirken er alt det, vi deler.  Som at rejse sig i enighed i stedet for at sondre mellem os og dem.  Her et øjebliksbillede fra den stående debat i forsamlingen.

Troels Bech i samtale med mødets veloplagte konferencier Jens Elkjær Petersen, provst over Køge Provsti, og biskop Peter Fischer-Møller.

At dele er også at dele ud. Du kan læse om hvem der fik årets Palladiuspris her.New Link