Seneste nyheder
Nyheder
Foto af familie på kirkebænk i Domkirken

Regler for gudstjenester lempes

Der er netop indgået en politisk aftale om yderligere genåbning og lempelse af forsamlingsforbuddet. Lempelserne træder i kraft onsdag den 21. april

 

Af Sidsel Drengsgaard
Foto: Rune Hansen Folkekirkens Nødhjælp 2020

I nat blev der indgået en politisk aftale om en yderligere genåbning af samfundet. 

I aftalen kan man læse, at der er enighed om en lempelse af reglerne for gudstjenester og kirkelige handlinger: 

"Der er enighed om, at anbefalingerne om, at indendørs gudstjenester og kirkelig handlinger højst varer 30 minutter og gennemføres uden fællessang, lempes." 

Hvordan aftalen udmøntes på det kirkelige område, er endnu ikke meldt ud. Så snart stiftet er orienteret herom følger information på hjemmeside og DAP. Aftalen træder i kraft onsdag den 21. april 2021. 


Forsamlingsforbud lempes

Aftalen indebærer også en plan for udfasning af forsamlingsforbuddet. I første omgang betyder det, at 10 personer må samles indendørs og 50 personer udendørs - dette træder også i kraft den 21. april 2021.

Læs mere om udfasningen af forsamlingsforbuddet i aftalen her.