Seneste nyheder
Nyheder

“Reformationen er ikke færdig med os” 

Mandarinmessen i Roskilde Domkirken blev en meget smuk og levende afslutning på reformationsfejringen her i stiftet. Billedserie i slutningen af artiklen.

af Otto Lundgaard

”Jeg har hørt de kinesiske musikere hjemme i min egen kirke, men nu er korene med.  Det glæder jeg mig til,” fortalte en af de mere end 100 kirkegængere, der på denne sidste søndag aften i januar var samlet i andagts- men antagelig også forventningsfuld stilhed. Og der var al mulig grund til forventning.  En messe på mandarin og dansk?  En messe i ord og musik fra to meget forskellige kulturer? - mon det lod sig gøre? 

Ja, det gjorde det, og det endda fra Mandarinmessens første øjeblik, hvor klangen fra kirkeklokkerne var forstummet og præludiet, den kinesiske melodi ”Glædesdug”, satte i.  Eller rettere: tog over og tog os med. 

Vel var de kinesiske musikere Sun Yuming og Zhang Yu gæster i vores domkirke; men musikken gjorde os alle i kirken til gæster i deres musik, og således oplevede vi Peter Arendts orgelspil mildt lægge sig op ad de på én gang lette og sørgmodige skalmejetoner fra bawuen, som Sun Yuming spillede, mens hun langsomt gik kirkegængerne i møde.  Så var vi samlet, eller som et yngre kormedlem erklærede efter messen: ”Vi lærer, og vi deler, et andet sprog.” 

Karakteristisk blev præludiet og de følgende led i Mandarinmessen afsluttet med klapsalver og et let buk.  Det var en smuk og enkel tilkendegivelse, som de mange korsangere fra fem forskellige børne- og ungdomskor i stiftet fik lejlighed til at vise, at de også mestrede - og på samme fine niveau med deres sang samt deres afsluttende dans under Betty Arendts engagerede ledelse. 

Mandarinmessen, komponeret af en tredje kinesisk kirkemusiker Jin Xiaoyun og oversat af Holger Lissner, markerede samtidig det sidste musikalske besøg af udenlandske kirkemusikere fra tre kontinenter, linket til reformationsfejringen her i stiftet. 

I sin velkomst fortalte messens liturg, biskop Peter Fischer-Møller, at reformationen blandt sine bedste udtryk i kirkelivet bærer sangen på modersmålet og gangen i den musikalske udvikling.  Reformationen begrænsede sig jo netop ikke til Tyskland, til Danmark og til Norden, men fik også bredt sig til evangelisk-lutherske kirker i Asien, Afrika og Amerika.  Med det sidste års musikalske besøg fra Brasilien, Tanzania og Kina har vi dermed fået ørerne åbnet for at møde evangeliet i en anden form end vores egen. 

- Så selvom vores fejring af reformationens 500 års-jubilæum officielt sluttede ved nytåret, så er vi ikke færdige med reformationen.  Og reformationen er ikke færdig med os, sluttede Peter Fischer-Møller.  Herom vidnede Mandarinmessen.  Som i øvrigt gav plads til et ekstranummer ved de to dygtige, kinesiske musikere. 

Den kinesiske musik kom os bogstavelig talt i møde, da Sun Yuming gående sendte sin bawus karakteristiske toner ud i kirkerummet.
Foto: Louw Foto.

Mandarinmessen byggede på den klassiske messe.  Kyriens anråbelse til Gud blev således fulgt af Glorias lovsang, ”Han fører os til Himlens port.”

Efter læsningen af Salme 23 på dansk og mandarin fulgte messens Credo/nikænske trosbekendelse, akkompagneret især af Zhang Yus fine spil på den 21-strengede harpe, guzhengen.  Efter sigende Konfutses yndlingsinstrument.

De godt 100 unge sangere fra børne- og ungdomskorene i Faxe, Haslev, Holsted, Vordingborg og Ølsemagle fyrede - som en af dem udtrykte det - kanonen af.

Også den kinesiske lut, piwaen, fik vi at høre.  Musikerne måtte siges at være i øvning efter seks koncerter inden for en uges tid.

Efter biskoppens læsning af Simeons lovsang blev samme tekst sunget på mandarin af Skjold Arendt - som til hverdag studerer kinesisk.  Foto: Louw Foto.

Slutsangen blev tillige danset på kinesisk, anført af Zhang Yu og Betty Arendt:Syng HALLELUJA for vor Gud, og syng om alt, hvad han har gjort, ja, syng det ud!Foto: Louw Foto.