Seneste nyheder
Rapporter

Provste-studie-tur til Rügen

Biskoppen og provsterne i Roskilde Stift har været på studietur til Rügen i Tyskland. Læs her biskoppens beretning om turen.

Kun 150 km syd-øst for Møn ligger Rügen. I klart vejr kan man se på tværs af Østersøen. Rügen var fra Absalon erobrede Arkona, væltede statuen af guden Svantevit og bragte den kristne tro til øen i 1168 og indtil 1550 en del af Roskilde Stift. Siden har øen - eller rettere øriget - haft en omskiftelig tilværelse, som også har sat sine tydelige spor i det klirkelige liv. Rügen er en del af Pommeren, i mange år svensk, så i nogle år dansk igen, så en del af det tyske rige, fra 1933 præget først af nazismen og efter at øen i 1945 blev en del af DDR af kommunismen. Siden murens fald i 1989 er Rügen en del af det forenede Tystland. I dag er kun godt 10% af befolkningen medlemmer af den lutherske kirke, lidt under 10% tilhører andre kristne kirker og 80% har ingen tilknytning til nogen trossamnfund. De 14 lutherske præster på øen betjener 50 kirker og underviser under 100 konfirmander.

Vi er på rejse her inviteret af pastor Christian Ohm fra Altenkrichen på den nordlige halvø Wittow, for at besøge kirker og tale med kirkefolk, få inspiratrion fra en kirke, som ikke længere er folkekirke, men repræsenterer en minoritet, og undersøge mulighederne for at etablere venskabsforbindelser på tværs af Østersøen.

Et par glimt fra rejsen.

Vi besøgte Kultur- og Vejkieken i Landow. Øens ældste bindingsværkkirke (fra 1313), som ligger i en landsby, der næsten er forsvundet. En kirke, som i løber at 1900 fik lov af forfalde, men som behjertede menensker for 20 år siden gav sig for at redde.

I dag står den stadig meget rå, præget af forfaldstiden, men med hele vinduer go tæt tag, som et rum der både kan bruges til lejlighedsvise gudstjenester og til koncerter og andre kulturarrangementger. Udenfor var der den smukkeste blomstereng på kirkens jord.
 

Turistbyen Bintz er præget af hvide pensionater og rigmandsvillaer bygget omkring 1900. Den brede strand er fyldt af små stranssofaer med plads til to. Folk sidder og ligger og bader. Vi går en tur ud ad den lange mole, kigger på en fuldrigger, der har lagt til. Mod nord og syd ser vi kyster med skove og klinter som på Møn. Her besøger vi en ny katolsk kirke, et billigt men smukt, tankevækkende og funktionelt dråbeformet rum. En repræsentant for menigheden fortæller at de er meget få medlemmer, det ser ikke ud af meget mere end en dråbe i havet, men havet består altså af dråber. Og denne dråbe har taget fat på at være kirke for Bintzs mange turister. Ved nogle gudstjenester kan der være mere end 200. Og man har et udmærket økumenisk samarbejde, illustreret ved den fælleskirkelige gudstjeneste ved Kap Arkona næste dag.

Landow

Kirken i Landow

Bintz

Strandstol i Bintz

Rügen - hvad gjorde særligt indtryk eller vakte til eftertanke?

Erhard: Engagerede, innovative og håbefulde kirkefolk - på meget andre vilkår end os. Måske bliver vi minoritetskirke en dag?

Anna: Salmernes betydning. Man mærker det, når vi slet ikke må synge i kirken. Godt at vi læste salmer op, men noget afgørende mangler. Ved Ufergudstjenesten sang vi salmer, vi kendte på tværs af grænser - et argument for de gamle salmer.

Detlef: Det er ikke økonomien der lægger begrænsninger, men strukturen. Man gemmer penge hen centralt og så kommer menighederne til at mangle. En hierakisk kirke anderledes end vores græsrodsfolkekirke.

Karin: En katolske dames fortælling om turismen som løftestang for kirken på landet – men også for det relationelle og økumeniske arbejde (og integration i forhold til hendes fortælling om de polske katolikker). TØF var på den anden side den mest overraskende information fra Nordkirches  struktur.

Lars: De kirkelige handlingers betydning. Vi er folkekirke så længe der er bredde og kvalitet i de kirkelige handlinger. Arbejdet med de kirkelige handlinger skal italesættes som vigtigt. Den katolske kirke og dens mod til med kun 12 medlemmer at tage fat på en kirkelig tjeneste og turister.

Anne: Den mugne kirke i Landow. Først fortællingen og de billeder den maner frem, og så synet af det forfaldne kirkerum. En egen skønhed som de græske og romerske tempelruiner.

Jens: Gensidigheden. Selvom der kun er 10% medlemmer, er der ikke tale om at “Den fattige Rasmus er kommet herhen.. “ Der er en ligeværdighed og mulighed for at inspirere hinanden

Anita: Generøsiteten. Modet til at invitere os på grillede pølser. Ikke noget behov for at imponere. En relation præget af tillid.

Peter: Gæstfrihed i praksis. Christians engagement og menighedens opbakning. Samspillet med provsterne. Ønsket om at udvikle samarbejdet med Rügen. Hvordan får vi det konkretiseret.