Seneste nyheder
Nyheder

Prædikenpause udkommet

Det nye Stiftsblad er kommet. Læs det her digitalt. 

Det nye Stiftsblad indholder artikler fra otte præster, der fortæller om udbyttet af deres studieorlov. 

Her er et lille kig på, hvad 2 af præsterne har skrevet om.

Sanne Bojesen Kristensen har brugt sin orlov til at studere vikingetidens forsvarsanlæg, Trelleborg, Fyrkat og Ringborgen ved Køge, og hvad de kan fortælle os om, hvordan Harald Blåtand ”vandt sig al Danmark og Norge og gjorde danerne kristne,” som det hedder på den store Jellingesten, der pryder forsiden af vores rødbedefarvede danske pas.

Helle Brink har taget fat på noget af det, som skaber uro i menneskers liv; den skyld, vi pådrager os, fordi vi med eller mod vores egen vilje kommer til at slå skår i hinandens liv og lykke, og den skam, som rammer os, og som får os til at føle os mislykkede og udenfor. Hvor man i tiden efter 2. verdenskrig var mest optaget af skylden, er det i dag i højere grad skammen, der er kommet i fokus – som vi har kunnet se det udfoldet i den norske tv-serie ”Skam”.

Bladet kan du læse via følgende link.