Seneste nyheder
Nyheder

Nyt kunstprojekt i landsbykirker ved Slagelse

10 kirker i Slagelse Provsti går sammen om at udstille kunst i kirkerne. 

Menighederne på Slagelse-egnen kan se frem til samarbejde på tværs af sognegrænser i det kommende efterår.

For her går 10 kirker i Slagelse Provsti sammen om at udstille kunst i kirkerne. Det sker i samarbejde med Slagelse Turistforening.

Ca. 20 kunstnere deltager og de vil være tilstede i kirkerne, når projektet løber af stablen 10.-11. november.

Billedet her står en af de lokale kunstnere, Ida Christensen, bag.

Udstillingerne omfatter over 100 billeder og ca. 70 skulpturer.

Et lignende projekt er aldrig tidligere blevet gennemført i Danmark, oplyser Slagelse Turistforening. Åbningsceremoni lørdag den 10. november klokken 10 ved Slagelse Kloster. 

De 10 kirker er:

Hejninge Kirke, Kirke Stillinge Kirke, Havrebjerg Kirke, Gudum Kirke, Sdr. Nordrup Kirke, Sønderup Kirke, Slagelse klosters Kirke, Sørbymagle Kirke, Kirkerup Kirke og Lundforlund Kirke

TEKST: Rasmus Birkerod