Seneste nyheder
Nyheder

Nye regler for gudstjenester på plejehjem

Forsamlingsforbuddet på fem personer gælder ikke længere, når der holdes gudstjeneste, religiøse handlinger eller menighedsaktiviteter for beboere på plejehjem 


Af Sidsel Drengsgaard

På baggrund af en bekendtgørelse fra justitsministeriet, har Kirkeministeriet opdateret sin FAQ. 

I punkt 45 kan man læse, at forsamlingsforbuddet på fem personer ikke gælder, når der afholdes gudstjenester, religiøse handlinger og menighedsaktiviteter på plejehjem. 

De nævnte aktiviteter skal være arrangeret i samarbejde med folkekirken eller andre trossamfund, og det er plejehjemmets beboere, der kan deltage. 

De nærmere omstændigheder vedrørende præstens tjeneste på plejehjemmet og afholdelsen af gudstjenester herunder eventuelle afstands- og arealkrav aftales med plejehjemsledelsen. 

 

Folkekirkens FAQ om gudstjenster på plejehjem


Q45 Må der afholdes gudstjenester og lign. på plejehjem?
 

A45 Ja. Forsamlingsforbuddet på maksimalt 5 personer finder ikke anvendelse for gudstjenester, religiøse handlinger og menighedsaktiviteter på plejehjem for deres beboere arrangeret i samarbejder med folkekirken eller trossamfund uden for folkekirken.

 

Læs hele FAQ'en her