Seneste nyheder
Nyheder
Billede af FUV's rapport om folkekirken under coronakrisen

Ny undersøgelse af folkekirken under coronakrisen

Hvad kan folkekirken lære af forårets nedlukning? Det har Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter undersøgt. Læs konklusioner og find vej til et idékatalog her


Af Sidsel Drengsgaard
Foto: Henrik Helms

Da folkekirken i foråret sammen med resten af landet lukkede ned, bevægede folkekirken sig ud på digitale platforme. Særligt præsterne gav sig i kast med digital kommunikation og i særdeleshed yngre præster og præster i byerne lykkedes med at skabe synlighed på internettet, fordi de i forvejen havde erfaringer med at kommunikere digitalt.

Den første søndag efter nedlukningen har man i kirkekalenderen på sogn.dk registreret seks onlinegudstjenester. Godt en måned senere, påskedag, registrerede man 201 onlinegudstjenester samme sted. 

Det viser en ny undersøgelse af folkekirken under coronakrisen, som er udarbejdet af FUV -Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter.

Med rapporten ”Når folkekirken skal spille efter reglerne, men uden for banen” ønsker man at klæde folkekirken bedre på til fremtidige kriser og pege på nogle af de erfaringer fra nedlukningen, som folkekirken kan bruge i sit arbejde fremadrettet.

Som medlem af bestyrelsen i FUV har biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller været med til at igangsætte arbejdet med undersøgelsen og har imødeset rapporten med stor interesse.

”Det er virkelig interessant og nyttig læsning, der samler op på de erfaringer, vi gjorde os i denne usædvanlige, svære og lærerige tid,” siger han. 

En ny digital menighed – og mulighed 
En af de ting, man peger på, at folkekirken kan bruge fremadrettet i sit arbejde, er de muligheder i den digitale kommunikation, som blev synlige under nedlukningen.

Her nævnes blandt andet et uudnyttet potentiale i en interaktion med brugerne, så kommunikationen ikke kun er envejskommunikation. 

Undersøgelsen viser også, at de digitale gudstjenester mestendels var en videreførelse af den traditionelle gudstjeneste i en kortere udgave og at nogle liturgiske handlinger, der fungerer kropsligt stærkt i den fysiske kirke som fadervor, velsignelse og vending fra alteret, kan være svære at overføre til digital form. 

I rapporten konkluderer man, at nedlukningen af kirkerne har vist, at folkekirken ud over den faste menighed også har en digital menighed

I samme dur lyder det i rapporten at:

”Sproget i onlinegudstjenesterne er mindre højtideligt, både for at imødekomme nye målgrupper og fordi det særlige liturgiske sprogleje, der kendetegner den analoge højmesse, er svært at kombinere med det digitale medie.”

Biskop: Vigtigt at tænke i nye måder at være kirke på
I rapporten konkluderer man, at nedlukningen af kirkerne har vist, at folkekirken ud over den faste menighed også har en digital menighed – og man opfordrer på den baggrund til at tænke videre i, om man kan nå nye målgrupper på denne måde i fremtiden.

Den overvejelse hilser biskop Peter Fischer-Møller velkommen i Roskilde Stift.

”Vi har i vores projekt ’Kirke på vej’ gennem otte år beskæftiget os med, hvad det vil sige at være kirke på nye måder og udenfor kirkebygningerne. Med nedlukningen var hele folkekirken lige pludselig blevet ’kirke på vej’. Det med at være kirke i nye sammenhænge er altså noget, vi allerede er optaget af og arbejder med i stiftet,” lyder det fra biskoppen.

Provsterne har været afgørende i den interne kommunikation
FUV har i undersøgelsen også fokuseret på folkekirken organisatorisk herunder den interne kommunikation. 

Fra flere respondenter lyder det, at provsterne spillede en afgørende rolle for den interne kommunikation under coronakrisen. Præster og menighedsråd har oplevet, at de gennem en personlig og let tilgængelig kontakt med det lokale tilsyn har kunnet hente hjælp til at tolke retningslinjer, så de gav mening lokalt.

Undersøgelsen viser, at provsternes rådgivning byggede på onlinemøder med biskopperne og stiftskontorcheferne.

Det kan Peter Fischer-Mølle genkende.

”I Roskilde Stift havde vi netop fokus på den tætte kontakt med provsterne ud fra tanken, at det godt kan være, det er ukendt land, vi færdes i, men vi går ikke alene. Provsterne har været afgørende for den interne kommunikation og vores hensigt var at vi ved at mødes hyppigt, sammen kunne formulere en fælles dagsorden for kommunikationen i stiftet,” siger biskoppen. 

Undersøgelsen viser også, at der er plads til forbedringer i kommunikationsindsatsen. 

Han fremhæver en sætning, der er blevet brugt mange gange i forbindelse med coronakrisen: ”Vi asfalterer, mens vi kører”.

”Sådan har det ikke kun været i det politiske liv. Sådan har det også været for os i folkekirken. Der var ikke nogen færdig drejebog, og der var rigtig mange spørgsmål, som vi ikke havde klare svar på. Hvad gør vi i den situation? Vi holder rigtig tæt kontakt. Det var i hvert fald, hvad vi gjorde i Roskilde Stift. I tiden fra medio marts til medio maj holdt jeg sammen med stiftets jurister, konsulenter og provster 42 skype-møder. På den måde kunne provsterne være opdaterede, så de kunne stå til rådighed med råd og dåd i forhold til præster og menighedsråd.”

Plads til forbedringer i kommunikationen
Undersøgelsen viser også, at der er plads til forbedringer i kommunikationsindsatsen. Blandt andet lyder det, at flere adspurgte ved nedlukningen af landet den 11. marts 2020 oplevede et ”informationsvakuum”, hvor flere menighedsråd og præster havde følelsen af, at de måtte vente længe på afklaring og retningslinjer fra biskopperne og Kirkeministeriet.

Det er også nævnt, at flere gerne vil kunne tilgå informationer på DAP uden at bruge NemId, da man har oplevet det som en barriere for at tilgå kommunikationen. Nogle brugere har dertil oplevet Kirkeministeriets FAQ som kompliceret og uigennemskuelig i forhold til, hvad der er nyeste opdatering af retningslinjer. Samme problematik nævnes i forhold til biskoppernes vejledninger.

Peter Fischer-Møller er opmærksom på, at der blev begået fejl – og at flere ting kunne være gjort bedre.

”Der blev lavet fejl, men den tætte kontakt i de svære første måneder lærte os meget og bidrog til, at vi sammen som kirke kunne være der med evangeliets lys og trøst og håb for folkekirkens medlemmer og den danske befolkning,” siger han.

Kriseteologi og befolkningens holdning til kirken
Rapporten har også undersøgt den teologi, der blev drevet under krisen. Gennem en analyse af ni prædikener fordelt på tre søndage er man nået frem til, at præsterne fokuserede på Gud som en, der giver trøst, håb og mod i en tilfældig, pludselig indtrådt krise. Man hæfter sig ved, at traditionelle lutherske tematikker som skyld og tilgivelse, skam og velsignelse ikke blev tematiseret i prædikenerne, da myndighedernes forbud og påbud netop understreger, at smitte er forbundet med menneskers handlinger.

Slutteligt fokuserer FUV også på befolkningens holdninger til folkekirken. Her lyder det, at godt halvdelen, 53 procent, af befolkningen, gerne ser, at folkekirken er til stede i samfundet efter en katastrofe, dog er befolkningens religiøsitet ikke blevet påvirket af coronanedlukningen.

Idékatalog
Rapporten rundes af med et idékatalog til at være kirke i en krisetid. Her finder man idéer indenfor kategorierne ”Digital kirke”, ”Kirke i hjemmet”, ”Kirke uden for kirkerummet” og ”Kirken rykker ud”. Kataloget finder man på side 293 til side 307 i rapporten

”Når folkekirken skal spille efterreglerne – men uden for banen”

 

  • Rapporten er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i perioden fra maj til november 2020
     
  • Rapporten undersøger folkekirkens håndtering og rolle under forårets coronakrise
     
  • Rapporten består af fire kapitler med fokus på organisation, digitale aktiviteter, kriseteologi og befolkningens holdninger til folkekirken
     
  • Rapporten er resultatet af en seks måneders projektperiode, hvor medarbejdere i FUV i samarbejde med frivillige folkekirkelige bidragsydere, har undersøgt folkekirken i coronaperioden. Projektet er muliggjort via en bevilling fra Fællesfonden, som er givet på baggrund af en projektansøgning fra FUV i april 2020.

        Læs rapporten