Seneste nyheder
Nyheder

Når jeg går på knæ, bliver jeg mindet om, at Gud er større end mig

Vi var med, da en kristen, en jøde og muslim fredag formiddag besøgte 6.B. på Roskilde Private Realskole.


Tekst og foto Bo Nygaard Larsen


»Ja, vi elsker is selv. Vi er egoister hele bundtet.«

Ordene kommer fra den 24-årie teologistuderende Thomas Neergaard, der denne fredag formiddag indvier 6.B. på Roskilde Private Realskole i kristendommens væsen. 

Så kigger han på en pige, der sidder tættest på ham.

»Hvis der står to stykker kager foran dig, og det ene er større end det andet, hvilket stykke tager du så?« spørger han.

»Det store stykke,« siger pigen og griner.

»Ja, det ville jeg også, for det er sådan, vi mennesker tænker. Vi tænker kun på os selv. Også selv om vi godt ved, at vi også skal tænke på næsten,« siger Thomas Neergaard.

Læs mere om Din tro, min tro her

Min tro, din tro.
Han er ikke alene om at føre ordet. Sammen med 20-årige Mawa Tawfiq, der er muslim, og 22-årige Jonatan Mizraki-Werner, der er jøde, er han hyret af projektet Din tro, min tro til at fortælle, hvorfor de tror på det, de gør.

Min tro, din tro
er et koncept, der langsomt har bredt sig til flere steder i landet, og for Thomas Neergaard er det altid en oplevelse at komme ud på skolerne for at fortælle om troens væsen.

»Nu er det et stykke tid siden, jeg har været ude, men det er altid en stor oplevelse. Det er et virkelig godt koncept,« siger han.

Mawa Tawfiq holder et bedetæppe op foran klassen, mens hendes Nike-sko med det neonfarvede logo skaber kontrasten.

Læs mere om Din tro, min tro her

»Jeg beder fem gange om dagen. Det er en måde at få en tæt kontakt med Allah på, og som en del af ritualet, vasker jeg både mine hænder og ansigt, inden jeg begynder at bede. Det er vigtigt, at jeg som muslim er ren under bønnen,« siger hun og fortsætter med adresse til de bagerste i klassen.

»Det er vigtigt, at I rejser jer op, så I kan se, hvad det er jeg gør.«

Der bliver en skramlen med stolene, og da der atter er ro, sætter Mawa Tawfiq sig ned på bedetæppet, mens hun reciterer et stykke fra Koranen.

Kalotten. Også Jonatan Mizraki-Werner har effekter med. Han tager sin hat af og erstatter den med en kalot.

»I kender sikkert det der med, at man har scoret et vildt mål i fodbold. Så jubler vi og tror, at vi er Gud. Men det er vi ikke. Derfor bærer vi jøder en kalot , fordi den skal fortælle os, hvor vores højde stopper, og at vi ikke er større end Gud,« siger han og fremviser forskellige varianter af kalotten.

»For eksempel den her, hvor der for eksempel er en fodbold og basketball på,« siger han.

Læs mere om Din tro, min tro her

Thomas Neergaard er den, der har mindst udstyr med. Kun Bibelen i forskellige udgaver, som han lader gå rundt i klassen.

»I kristendommen har vi ingen kalot, men når vi knæler for at bede, er det den samme mekaniske, der sker. Når vi sidder på knæfaldet bliver vi mindet om, at Gud er større end os,« siger han. 

Læs mere om Din tro, min tro her

Tilfreds klasselærer. De er gået over tid. Snakkelysten er stor, det samme er spørgelysten. I hjørnet har klasselærer Krystyna Friis overværet det hele. Det er første gang, at hun har sendt bud efter Din tro, min tro, og hun er begejstret.

»Det er et godt initiativ. Her i klassen er de fleste protestanter, men vi har også en ortodoks og en muslim. Når vi taler åbent om religionen, er vi med til at knække fordommene, og det er kun positivt,« siger Krystyna Friis.