Seneste nyheder
Nyheder

Mød biskoppen i Peshawar

Han er biskop i Pakistan i det nogle kalder verdens farligste stift. Mød Humphrey Peters i Løgumkloster. Tilmeldingsfrist 5. marts.

Humphrey Peters er biskop i det mange betegner som verdens farligste stift – Peshawar i Pakistan. 

Nu kommer han til Danmark, hvor han er en af oplægsholderne på kurset ”Værdikamp og rettighedstænkning” 5. - 7. juni 2019 på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter/Refugiet i Løgumkloster.

Forskellen på at være kristen i Danmark og i Pakistan er i sagens natur markant. I Danmark er kristendommen majoritet, mens det i et land som Pakistan omvendt er islam, der er majoritet, og kristendommen udgør få procent af befolkningen. Derfor bliver de to lande brugt som cases på dette kursus, der har som mål at give mere indsigt omkring tros- og religionsfrihed. Det oplyser Danmission på deres hjemmeside. 

Arrangørerne er Danmissions Pakistankreds, Folkekirkens Kursus- og Videnscenter og Danmissions partner fra kirken i Pakistan. 

Tilmeldingsfrist den 5. marts.

Læs mere om kurset her.