Seneste nyheder
Rapporter

Landemode – med social distancering

Årets landemode er i gang og traditionen tro startede det med gejstligt optog og gudstjeneste i Domkirken. 

Video fra landemodet

Otto Lundgaard og Rasmus Birkerod sørgede for at fange en del af begivenheden på film. Se dem her (via. Facebook).

Video 1

Video 2

Traditionen tro afholdes der hvert år et landemode i Roskilde Stift og onsdag formiddag klokken 10, startede dette års landemode med, at biskop Peter Fischer-Møller og Stiftamtmand Henrik Horster ledte processionen fra konventhuset til gudstjenesten i Roskilde Domkirke.

Årets landemode adskiller sig dog en smule fra tidligere år, da coronapandemien har betydet, at alt skal ske med en vis distance. Derfor var der også god plads på bænkene i Domkirken til gudstjenesten, hvor provst Mette Magnusson fra Stege-Vordingborg Provsti prædikede, for der måtte kun være 160 personer med i kirken.   

Biskop Peter Fischer-Møller og Stiftamtmand Henrik Horster ankommer til domkirken, skarpt forfulgt af processionens provster og præster. 

Selvom pandemien havde sat en begrænsning på, hvor mange som kunne deltage, havde 108 tilmeldt sig arrangementet, hvoraf de 43 var gejstlige.

Til gudstjenesten var der dog denne gang ingen brød, da nadveren, grundet omstændighederne, måtte aflyses, ligesom den normalt efterfølgende fællesspisningen i palæets gård også var taget af programmet. Dagens deltagere endte dog ikke med at måtte gå hjem brødflove, da der var sørget for en goodiebag til alle med bl.a. en sandwich som kunne nydes i parken eller biskoppens have.

Klokken 13.30 mødes biskoppen og alle provsterne til officielt møde, der i år dog er rykket fra Landemodesalen i Palæet til biskoppens bolig.

Solen bagte godt i de sorte kjoler, men det gode vejr og dagens anledning gav stadigvæk store smil.