Seneste nyheder
Nyheder

Inspiration: Brug tv-serien SKAM i kirkens møde med de unge

Serien er fyldt med paralleller til både Bibelen og Kierkegaard, mener Suzette Munksgaard fra Religionspædagogisk Udvalg. 

- Der er stof til et helt års konfirmandundervisning i det her, siger Suzette Munksgaard og nikker hen mod lærredet, hvor hun netop har vist klip fra den norske tv-serien SKAM.

Vi er i landemodesalen på Roskilde Stift efter torsdagens såkaldte ”religionspædagogiske topmøde”, hvor repræsentanter fra Religionspædagogisk Udvalg, folkekirkens skoletjenester, gymnasiepræster og ”Din tro - min tro” var samlet. 

Suzette Munksgaard er foruden at være medlem af Religionspædagogisk Udvalg også lærer på Midtsjællands Efterskole og forskningsmedarbejder på Center for Ungdomsstudier. Under torsdagens seance pegede hun på noget af det pres, som de unge lever i.

- Unge er en del af præstationskultur, hvor det mere handler om at ”bestå” end at ”forstå”. Samtidig skal de ikke bare ”præstere” godt. De skal også ”præsentere” sig godt. Dette spænd skal de agere i, og det er det spænd, som SKAM taler ind i, siger hun uden at lægge skjul på sin begejstring for serien.

Kierkegaard

Her følger man over fire sæsoner Isak, Eva, Vilde og Sana. Som seer følger vi dem gennem en række valg og fravalg – og hvad det medfører af både skyld og skam. Går man i dybden med serien, så udfolder den sig for alvor på et eksistentielt plan, mener Suzette Munksgaard, der selv bruger tv-serien, når hun i faget filosofi underviser i Kierkegaard på Midtsjællands Efterskole. 

For eksempel kan man genkende Søren Kierkegaards forskellige personlighedstyper eller "eksistens-sfærer" i nogle af SKAMs hovedpersoner.

- Kierkegaard taler om ”spidsborgeren”, ”etikeren”, ”æstetikeren” og ”den religiøse”. Spidsborgeren gør det som ”man gør og man bør”. Denne karakter ser vi i Vilde. Etikeren møder vi i den bevidste humanist og feminist Noora, der hele tiden forsøger at vælge efter det etisk og moralsk korrekte. Æstetikeren er ifølge Kierkegaard nyderen, der styres af sine behov og lyster. Og som hele tiden går fra den ene nydelse til den næste. I SKAM er æstetikeren repræsenteret ved den lyststyrede Eva, som for eksempel kommer til at kysse en anden end sin kæreste. Og endelig møder vi i karakteren Sana en af Kierkegaards to religiøse typer – nemlig den religiøse, der sætter kærligheden til Gud og næsten over loven – men som også er tynget over sin eksistens og sit ansvar. 

Suzette Munksgaard ser serien som en moderne måde at introducere Kierkegaard på, når hun på efterskolen underviser i filosofi. Men den er også fyldt med bibelske referencer. 

- Det er for eksempel ikke tilfældigt, at æstetikeren hedder Eva, siger Suzette Munksgaard. I serien spiser Eva måske ikke af det forbudte æble fra kundskabens træ, men i stedet tager hun sin bedste venindes kæreste.

Skyld vs. skam

Inden deltagerne ved "religionspædagogiske topmøde” så klip fra SKAM holdt sognepræst Christina Feddersen fra Karlslunde et indlæg om begrebet ”skam”. Hun indledte med at fortælle, at hun også med stor begejstring havde set tv-serien.

- Den taler ikke kun om ungdomsproblemer – men til os alle. Unge som gamle, sagde hun hvorefter hun indledte med en definition på forskellen mellem skyld og skam.  

- Når det handler om skyld, kan vi se en fremtid, hvor vi gør op med det forkerte. Skam - derimod - handler om, at vi ikke må være den, vi er. I skammen kan vi ikke ændre noget, blot udholde, sagde Feddersen hvorefter hun stillede spørgsmålet:

- Hvis skammen ikke er noget, vi kan arbejde os ud af, hvad hjælper så på skammen?

Her citerede hun en psykolog, der mente, at ”kærlige øjner opløser skam”. Men kærlige øjne er ikke nok, lød det fra Feddersen.

- For hvad så med et menneske, der ikke møder kærlige øjne. Jeg tror, at det eneste middel vi har mod skammen er nåden og velsignelsen. Nåden er at være elsket som den man er, betingelsesløst. Nåden gør, at vi har lov til at være uperfekte. Når skamfyldte mennesker møder Jesus, så mødes de af nåden eller velsignelsen, for eksempel med bemærkningen ”Gå bort, din tro har frelst dig” eller ”Gå bort, og synd ikke mere”. Vi får nåden, fordi vi er mennesker – og på trods af, at vi er mennesker.

Selvironi

Suzette Munksgaard sluttede dagens seance ved religionspædagogiske topmøde med at citere forfatteren til SKAM, Julie Andem:

- Et af de værktøjer, vi prøver at give dem, er selvironi. Hvis de unge kan lære at gøre alle de her idiotiske ting, de gør for at prøve at være gode nok, så kan de også lære det modsatte – nemlig ikke at gøre det.

 

TEKST & FOTO: Rasmus Birkerod