Seneste nyheder
Nyheder

"Ikke alle har brug for sorggrupper"

Sorggrupper har stor værdi for mange - men ikke alle, skriver stiftets koordinator for sorggrupperne, Lise Trap.

Af Lise Trap, sorggruppekoordinator, Roskilde Stift

Sorggrupper er blevet populære. Så populære, at nogen, hvis de år efter dødsfaldet giver udtryk for, at det stadig er svært, bliver mødt med et: 

”Jamen, du kunne jo bare været gået i sorggruppe”. 

Men sorggrupper tager ikke sorgen fra nogen og sorggrupper er ikke for alle. Der er afgjort mennesker, der har langt bedre af at gøre en hel masse andet end at sidde og tale og lytte på egne og andres overvejelser i timevis hver anden uge. Løbe, gå til hundetræning, læse, engagere sig i andre mennesker. Arbejde mere. Eller mindre.

Samtidig viser erfaringen, at for nogen er sorggrupper gode. Forfatter Christel Wiinblad udtalte engang i forbindelse med sin brors pludselige død: 

Selvfølgelig er jeg ikke imod psykiatrien. Men jeg synes nogle gange, at det kunne være fantastisk, hvis det var indrettet sådan, at mennesker kunne få lov til at være mennesker”. 

Det synes jeg også. Jeg synes et af de steder, man får lov til det, er i en sorggruppe. Lov til at være levende, sårede, skrøbelige, stærke, ramte, elskende, sørgende, sjove, tvivlende og troende mennesker.

Det kan være en befrielse for den sørgende, der tit bliver udsat for andres velmenende vurderinger og meninger om, hvad der vil være godt og hensigtsmæssigt. I sorggruppen kan man fortælle om sine døde igen og igen, og det kan være svært at få plads til ude i verden, hvor interessen som regel hurtigt daler, mens det for den, der står tilbage, tit er helt afgørende at få plads til.  Sorggruppen kan være et frirum, hvor der i med- og modspil fra gruppens ledere og gensidig spejling i forhold til gruppens andre deltagere kan hentes støtte til at finde sin egen vej i et liv, der er blevet uendeligt svært. Der er ikke tale om terapi eller behandling, men om at få velovervejet og fokuseret støtte til at udvikle sig og leve bedst muligt med de livsvilkår, man fik. I sorggruppen bliver der talt og lyttet, spist og drukket, grædt – og grinet.

Nogle sorggrupper retter sig mod bestemte aldersgrupper eller bestemte typer tab. Grupperne er forskellige med hensyn til mødefrekvens og med hensyn til evt. brug af kirkerum og ritualer. Det helt afgørende er, at vi er fælles om, at døden tog den elskede fra os, og om at vi gerne vil finde ud af, hvordan vi bedst kan være i en forandret verden – ofte selv som forandrede mennesker.    

Sorggrupper i Folkekirken er nu så udbredt, at det alle steder i Roskilde Stift er muligt at finde en sorggruppe inden for en rimelig afstand. 

En oversigt kan findes på hjemmesiden Sorggrupper i folkekirken. 

Man kan også henvende til sin sognepræst eller til stiftets sorggruppekoordinator Lise Trap, 30224513 ltr@km.dk