Guide: Rundtur til udvalgt kirkekunst i stiftet
Roskilde Domkirke

Foto: Claus Jensen

Roskilde Domkirke: Korstole

Af Birgitte Bech

I Roskilde Domkirke må vi ikke overse de gotiske korstole fra 1420 omkring Margrete den 1.’s gravminde. Det fine træskærerarbejde med 46 motiver fra Det Gamle og Det Nye Testamente er udført af en navnløs lokal mester, som også står bag korstolene i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Motiverne har forlæg i teologiske lærebøger, men er dog personligt og livfuldt udført. 

Figurerne er dimensionerede efter deres betydning i historien: I scenen med Judaskysset, hvor Jesus arresteres, hugger Peter øret af soldaten Malkus. Sværdets overstørrelse viser pointen. Efterfølgende heler Jesus Malkus’ øre. Et sjældent motiv er Jesu nedfart til dødsriget påskenat for at befri gamle Adam og Eva fra død og djævel.