Seneste nyheder
Nyheder

Programmet for Stiftsdagen 2019

Tema: "Når vi rammer tonen". Skuespiller Thure Lindhardt blandt oplægsholderne den 30. marts.  

Årets tema for Stiftsdagen er "Når vi rammer tonen". 

Men hvornår er det egentlig, at vi rammer tonen i kirken?  

Hvornår er musikkens toner med til at udfolde evangeliets budskab. Og i bredere forstand: Hvilken tone sætter de konkrete ord, vi bruger i forkyndelsen? Hvordan lader vi teksterne træde frem? Hvilke gudsbilleder giver det mening at benytte i 2019? Hvordan udvælger vi salmer og temaer, som taler ind i menneskers virkelighed i dag? 

Det er de spørgsmål, som Stiftsdagens tema kredser om. 

Se hele programmet her:

For det er i sandhed en fryd, når vi oplever at ramme tonen. Så kan det underfulde ved Åndens hjælp ske, nemlig, at de strenge i hjertet, som Vorherre har spændt ud, rammes og får klang, så hjertet synger med i tro, håb og kærlighed. Det er her, at vi oplever evangeliet som vedkommende. 

Vi glæder os til igen at fylde Roskilde Domkirke og Roskilde Kongrescenter med en bred flok af alle dem, der til daglig spiller en væsentlig rolle i kirkens liv rundt om i stiftet.

Så kom med til Roskilde Stifts Stiftsdag lørdag den 30. marts, hvor vi gennem gudstjeneste, musik, ord, refleksioner og samtale sammen vil lade os inspirere og udfordre.

Bemærk: Sidste frist for tilmelding er fredag den 8. marts.

Se hele programmet her:

- rabi