Seneste nyheder
Nyheder

Den kommende prædiken: De ti spedalske

Sognepræst Knud Munck, Kalvehave, ser frem mod søndagens tekst.

Af Knud Munck, sognepræst, Kalvehave-Stensby Pastorat

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenteksten?

"Han priste Gud og takkede”.

Hvorfor er den det?

Det er den vigtigste sætning, fordi man skal huske at takke for den nåde, som livet er.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

I min gamle kirke, Taksigelseskirken på Østerbro, hænger Aksel Jørgensens fine altertavle, der netop skildrer scenen med den spedalske, der knæler ned for Jesu fødder. Altertavlen er koloristisk stærk og formidler med sin anvendelse af varme farver som rødt og gult en glæde, som den, man selv føler, når man er allermest taknemlig. Det hele forstærkes af en bred gylden ramme, fyldt med Aksel Jørgensens skitser til en viderebearbejdning af tavlen.

Det er netop fortællingens pointe, at samaritaneren efter sin helbredelse føler stor taknemmelighed. Han kan ikke nøjes med bare at sige: ”Nå ja, det var det!”. Han er blevet helbredt ved en guddommelig indgriben, formidlet af Jesus. Derfor kaster han sig ned for Jesu fødder og giver Gud æren. Jesus velsigner derefter manden med ordene: “Gå bort, din tro har frelst dig”.

Jesus undrer sig over de andre ni - alle jøder - der ikke udviser den samme taknemmelighed og ikke vender tilbage for at give Gud æren. Det er den forkerte mand, samaritanen, der gør det rigtige.

Prædikenens tema må være taknemmelighed og taksigelse. Det ene er følelsen, det andet er handlingen, som begge udfoldes sig i teksten.

Livet er en gave, man skal takke for. For mange kristne er aftenbøn og bordbøn da også en naturlig del af livet.

 

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

 

Under sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus grænsen mellem Samaria og Galilæa. Da han var på vej ind i en landsby, mødte han ti spedalske; de blev stående langt fra ham og råbte: 

 

»Jesus, Mester, forbarm dig over os!« 

 

Da han så dem, sagde han: 

 

»Gå hen og bliv undersøgt af præsterne!« 

 

Og mens de var på vej derhen, blev de rene. Men én af dem vendte tilbage, da han så, at han var blevet helbredt. Han priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham; og det var en samaritaner. Jesus spurgte: 

 

»Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt tilbage for at give Gud æren?« 

 

Og han sagde til ham: 

 

»Stå op og gå herfra! Din tro har frelst dig.« 

 

Lukasevangeliet 17,11-19