Seneste nyheder
Nyheder

Få ideer til klimaaktiviteter

Ny workshop sætter fokus på at udvikle lokale aktiviteter, der tager fat på et globalt fænomen.

To workshops henholdsvis den 7. februar, kl. 18:00-21:00 og den 2. marts kl. 10:00-15:00. Det er ikke en forudsætning af deltage i begge workshops.  

Vær med til at udvikle aktiviteter om klima og miljø-udfordringerne. 

Er du interesseret i klima og miljø? 

Vil du være med til at give børn og unge mulighed for at arbejde konkret med miljøet og herigennem afhjælpe klimaforandringerne? 

Brænder du for spejderarbejde? 

Eller kan du godt bare lide at udvikle aktiviteter? 

Vær med

Hvis du kan svare "JA!" til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så deltag i en eller begge aktivitetsudviklingsworkshops i hhv. februar og marts. Her vil vi i fællesskab udvikle aktiviteter til spejdere i alderen 11-17 år, for at de personligt og i fællesskab med andre kan få troen og viden til at kunne forebygge klimaforandringerne.

Aktiviteterne tager sit afsæt i at klima og miljø-udfordringerne er globale fænomener, der kan handles på lokalt. Samtidig bygger aktiviteterne på det kristne menneskesyn og ideen for et fælles ansvar for at passe på den klode vi er givet. Eksempler på aktiviteter kan være udregning af CO 2 udledning, klimavenlig spejderlejr, klimapilgrimsvandring, træplantning mm. 

Aktiviteterne skal uploades til KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase til brug for grupper over hele landet. Derudover vil nogle af aktiviteterne samles i et aktivitetshæfte til spejdere i forbindelse med lancering af et nyt spejdermærke. 

Tid og sted 

De to workshops er uafhængige af hinanden, og det er ikke en forudsætning at deltage i begge to. 

Workshop torsdag d. 7 februar fra kl. 18-21. 
Workshop lørdag d. 2. marts kl. 10-15. 

De foregår begge på Spejdercenter CPH: Wagnersvej 33, 2450 København SV.

Tilmelding 

Vi byder på sandwich og anden forplejning. Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding via dette link, så vi har en ide om hvor mange, vi skal købe mad til. 

Du kan læse mere om 'Håb til handling' projektet her: 

Har du yderligere spørgsmål så kontakt projektmedarbejder Mathilde Korning Andersen på mail: 

mathilde@kfumspejderne.dk  eller telefon: 23703624.