Seneste nyheder
Nyheder

Drop-in i Næstved: 18 par droppede ind

Sct. Peders kirke lagde rum til de mange par, der havde valgt at tage imod tilbuddet om drop-in vielse.

TEKST: Otto Lundgaard / FOTO: Christina Molbech

Fotografier lyver ikke. Ovenstående billede fortæller en del om den betydelige interesse, som det viste sig, at der var for at blive viet eller velsignet lørdag den 6. juli i Sct. Peders kirke i Næstved. For denne dag åbnede den største af byens kirker dørene til sin første drop-in vielse nogensinde. Meget tyder på, det ikke bliver den sidste af sin slags.

- Vi havde håbet på fem brudepar, fortæller Karen Marie Bøggild, præst ved Sct. Peders Kirke og én af de fem præster, som var på arbejde denne lørdag: - Og nu har vi en fest! 

Se indslaget på TV2 ØST her.

Da dagen var omme, havde hele 18 par fundet festen. Det svarer til, at der hvert tiende minut var et nyt brude- eller ægtepar, som trådte frem for alteret til en kirkelig drop-in vielse eller -velsignelse. Og det hele lod sig afvikle uden stress og jag i det store kirkerum, der summede af liv.

- Jeg synes, det er vidunderligt, at man kan lave et koncept i kirken, hvor man ligesom går til sagens kerne: Vi vil gerne leve med hinanden i medgang og modgang, vi vil gerne knæle foran alteret, og vi vil gerne have en velsignelse. Og nu kan vi som kirke tilbyde det, siger Christine Pihl, som foretog dagens første vielse: - I dag markerer vi også en åbenhed omkring kirken og kan få sendt ud i offentligheden, at: dette her gør vi faktisk.

Ikke alle par havde taget deres nærmeste familie med i kirke. Der behøves fx ikke vidner til en kirkelig velsignelse, som Oda og John var mødt op for at få over deres ægteskab. Parret har været sammen i 33 år og borgerligt viet i de 28; men som Oda fortæller: - Igennem alle årene har jeg for mit vedkommende syntes, at der manglede noget.

- Så jeg har spurgt ham igennem alle årene, for det kunne jo være - men hver gang har John sagt nej. Men så her får en lille måned siden spurgte jeg ham igen, og da havde jeg sat mig for, at så var det sidste gang, jeg spurgte. Da sagde han også nej.

- Så læste vi annoncen i avisen, indskyder John, og Oda fortsætter: - og da kom han og friede til mig. Og så må jeg indrømme, at jeg sagde … at det måtte jeg overveje. Men på et tidspunkt sagde jeg ja. Derfor.

Mange om festen

Arrangementer af denne slags lader sig gøre, når der er mange til stede for at holde kirken åben. Ud over de fem præster, en organist – der på et vink fra alteret ofte satte i med Bryllupsmarchen – samt en kordegn på kirkekontoret har kirketjeneren fået god assistance af seks frivillige.

- Og det har været rigtig godt, fordi der jo var alle mulige opgaver med at få tændt lys, sætte blomster op på bænkene og få stillet an til, at de kunne få et glas bagefter, fortæller Karen Marie Bøggild glad.

- Det føles rigtig, rigtig rart, at der er nogen på flere forskellige stationer i kirken, så det kan slet ikke undervurderes på sådan en dag, at man har gode frivillige, der bare kaster sig ind i det og løfter i flok. Og så har vi udnævnt en af de frivillige til at være koordinator …  Øhhh, ja? …

Samtalen bliver afbrudt, da et nyt par træder ind i kirken.

Karen Marie tager imod, og sammen tager de plads på stolene i den sydlige sidefløj til en samtale. Der ender med bryllup.