Seneste nyheder
Nyheder

- Denne påske bliver som Vandringen til Emmaus

Biskoppen skriver til menighedsråd og præster. Læs brevene her.

Biskop Peter Fischer-Møller sammenligner i sit brev til frivillige, ansatte og menighedsråd i Roskilde Stift den kommende påske med Lukasevangeliets beretning om vandringen til Emmaus.

- Jeg tænker, at vi i denne påske er dér. Dér, hvor vi ikke kan forsamles mange sammen i vores kirker, men hvor vi kan gå sammen og tale om påsken med hinanden; fortælle og lytte og spørge og svare, og lade påskeevangeliets betydning vokse frem i samtalerne, skriver Peter Fischer-Møller i brevet, hvor han netop har vedhæftet et billede, der fortæller om Vandringen til Emmaus (se billedet af Holger Dall her øverst).

Han tilføjer, at det vigtigt, at vi som kirke holder hinanden fast på, at evangeliet ikke er begrænset til rum, der nu på grund af risikoen for smitte, er lukket af.

- Vores opgave i disse Corona-tider er derfor at finde nye måder, som evangeliet kan slippes, skriver Peter Fischer-Møller.

Læs hele biskoppens brev til menighedsrådene her:

Læs hele biskoppens brev til præsterne her:

 

Vandringen til Emmaus - Lukasevangeliet, kap. 24

Men samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. 

 

Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. 

 

Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: 

 

»Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« 

 

De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: 

 

»Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« 

»Hvad da?« spurgte han. 

 

De svarede: 

 

»Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.«

 

Da sagde han til dem: 

 

»I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« 

 

Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne.

 

De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: 

 

»Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« 

 

Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: 

 

»Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

 

Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: 

 

»Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« 

 

Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.