Seneste nyheder
Nyheder

Biskoppens månedsbrev

Peter Fischer-Møller orienterer her om sine tanker om noget af alt, der fylder hans tid i stiftet lige nu.

November blev grå og regnfuld – vist nok den vådeste siden man begyndte med de meteorologiske registreringer i 1874 (hørte jeg nogen hviske noget om klimaforandringer?).

Indenfor var der imidlertid tørt og lunt, og der opholdt jeg mig det meste af måneden afbrudt af gåture til og fra stationen og mellem Hovedbanegården og Kirkeministeriet.

Arbejdsmiljø

Jeg har i mange år været engageret i arbejdet omkring præsters arbejdsmiljø, og efter at det sidste år blev konstateret, at mange præster har oplevet mobning på de kirkelige arbejdspladser, har der været særlig fokus på det felt. 

Sammen med udvalgsarbejde om lønpolitik for præster kastede det en del møder af sig. Når der så også var flere dagsmøder i regi af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om den nye forberedende og introducerende præsteuddannelse NY PRÆST, så var det som om der ikke var helt dage nok i november til at nå det hele. En glæde er det imidlertid at konstatere, at meget går godt og bevæger sig i den rigtige retning.  

Visitatser

I sidste månedsbrev skrev jeg om de forestående provstivisitatser i Odsherred og Solrød. Det blev meget spændende og inspirerende dage, som indledtes med gudstjenester. 

Provsterne havde på hver deres måde havde tilrettelagt oplæg og samtaler mellem borgmestre, kommunale embedsmænd, foreningsfolk, institutionsledere og menighedsrådsmedlemmer om kirkernes vigtige rolle i lokalsamfundene. Det gjaldt både på det historiske, musikalske, kulturelle og sociale felt – ud over den betydning folkekirken og dens præster og ansatte har for mennesker personligt i forbindelse med dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, og alle de mange personlige samtaler. 

Meget glædeligt var det at møde stor anerkendelse af det mangfoldige lokale kirkelige engagement, men også tankevækkende, at kommune og foreningsliv nogle gange overser det kirkelige, når man drøfter lokalsamfund. 

Det kan måske hænge sammen med, at vi i det kirkelige kan komme til at tænke så meget i vores egen sognestruktur, at vi risikerer at opfatte hinanden mere som modspillere end som medspillere.

Kirkemusikskolen

Det fælles bestyrelsesseminar i Roskilde for landets tre kirkemusikskoler var både hyggeligt, informativt og inspirerende. Vi drøftede vores opgave med at få uddannet og efteruddannet organister, sangere og korledere til de folkekirkelige menigheder. Desuden hvordan kirkemusikken spiller sammen med, hvad vi ellers omgiver os med af musik her i 2019. 

Vennerne fra Løgumkloster og Vestervig fik lejlighed til at se vores nye lokaler på Allehelgensgade 17. Vi glæder os over at have fået bedre plads og smukkere omgivelser, og vi glæder os rigtig meget til at få et tæt tag, så vi kan få afsluttet den snart 3 år lange bygge- og flyttesag.

Adventstiden

Nu er vi så midt i adventstiden.

Jeg er mere hjemme i Roskilde og har derfor mulighed for at forestå månedens fredags-altergangs-gudstjenester, som vi har hver fredag kl. 12-12.30. Overskriften er forventning og håb. Vi lytter til de smukke tekster fra de gammeltestamentlige profeter, der hører adventstiden til og synger adventstidens salmer om lyset, der bryder mørkets magt på vejen frem mod jul.

Claus Meyer

Når dagen er kortest og det er blevet mørkt d. 21/12 kl. 17, holder vi traditionen tro sammen med Nationalparken en solhvervsgudstjeneste. Temaet i år er gæstfrihed og føde. Ordene spiller på det vi forbereder os på endnu en gang at høre: beretningen om et par på rejse, som ikke fandt meget gæstfrihed i Betlehem, så den unge kvinde måtte føde i en stald. 

Samtidig er julen en tid, hvor mange herhjemme gæstfrit byder indenfor til en masse god føde. Vi har inviteret kokken Claus Meyer til at bidrage med en fortælling og lidt lækkerier på vej ud ad kirken.

Familien

Og så glæder vi os her i bispeboligen til at få børnebørnene på besøg, hver for sig her i adventstiden og sammen med deres forældre og andre familiemedlemmer og venner i juledagene.

For andre ser de ud som helt almindelige børn, Gustav på 9, Louis på 7 og Ingrid på 4. Men for os er de også 3 guldklumper, som det bare er herligt at give sig tid til at spille Magic kort og Ticket to Ride med, grave jordskokker op med - og at se dem bygge fantasifulde Lego-modeller, høre dem synge selvkomponerede sange om prinsesser og enhjørninge - og se dem spille hockey i gården og fodbold i haven.

Gode december-hilsener til alle i stiftet.

Peter Fischer-Møller