Seneste nyheder
Nyheder

Biskoppen vs. Godtfredsen: Skal kirken blande sig i klimakampen?

Kirken kan minde om vores forvalteransvar, siger biskoppen. Risiko for politisering, mener Sørine Godtfredsen.

Tekst og foto: Otto Lundgaard.

I en tid, hvor begrebet ”klimatosse” er kommet i folkemunde, åbnede bogaktuelle Sørine Gotfredsen - på torvet i Herning under Himmelske Dage - tilhørernes ører for et måske beslægtet begreb:

- Som jeg skriver i min bog, er jeg klimaateist, fordi jeg gradvist eller i den senere tid har erkendt, at jeg som mange andre mennesker har været for længe om at forstå, hvad det egentlig er, der er på spil, og at tingene kan forandre sig grundlæggende, udtalte hun. - Som almindeligt ansvarligt menneske er man nødt til at forholde sig til, at der er ændringer på færde, og at vi selv har del i dem i en eller anden grad, og derfor handler det også om, hvordan jeg lever.

Paula Larrain og Christopher Emil Bruun fra Danmarks Radio var ordstyrere under kirkedagenes første debat, der skulle blive en 20 minutter lang og livlig åbningsdebat om kirkens rolle i klimakampen.

Peter Fischer-Møller tog sit udgangspunkt i Grøn Kirke og kirkens teologiske sprog, som kan være med til at udforme klimadebatten:

- Når vi taler om verden som Guds skaberværk, så får vi øje på, at livet og naturen har en værdi i sig selv og ikke kun som nytteværdi for os mennesker.  Når vi taler om forvalteransvar og mennesker som forvaltere, så får vi et andet billede af, hvem vi er, og hvad vores opgave er, fastslog han. - Hvis du taler om håb, som vi gør det i kristendommen, og at vi står ikke alene med det her, men at det faktisk også er en verden, som stadig er i Guds hænder, og derfor kan vi turde tage fat på det, der skal gøres i dag og i morgen. 

Hvor parterne var enige om det enkelte menneskes ansvar for klimaet, stod det anderledes til, når talen faldt på kirkens rolle som institution.

- Så snart du siger, det er kirken der skal ud og oplyse folk om det, så kan du ikke undgå at det får et strejf af det politiske, af folkebevægelse, og derfor er jeg ked af, at du som biskop drager kirken som institution ind i kampen, påpegede Sørine Gotfredsen, som også advarede mod, at såfremt kirken bliver part i debatten om klima og politik, vil det polarisere synet på kirken.

Dette fik Peter Fischer-Møller til at præcisere sit anliggende, når han argumenterede for, hvad kirken kan gøre som Grøn Kirke:

- Det er ikke folkekirken, men de lokale kirker, der går ind og arbejder med det her.  Men vi arbejder også sammen om det, anførte biskoppen med adresse til Sørine Gotfredsen: - Kristendommen er ikke kun noget, der handler om den enkeltes kommen til rette med sig selv og sin samvittighed; kristendommen er også noget, der udfolder sig i samfundet og som er med til at inspirere mennesker til den måde, vi lever med hinanden på.  Kristendom lever af at blive delt.

- Men når du siger, at nogle kirker gør meget for at være grønne, så vil vi et sted i fremtiden måske have en situation, hvor nogle kirker profilerer sig på at være grønne kirker og dermed har en særlig moralsk position i egne øjne.  Der er også megen moral og selvfremstilling i klimasagen, udtalte Sørine Gotfredsen og advarede mod, at det kunne kirkerne også komme til at bære præg af, således at der på den måde ville være rigtige og forkerte kirker.

- I Roskilde Stift har vi kun forkerte kirker, fastslog Peter Fischer-Møller med et smil og sammenfattede:

- Det, jeg synes vi kan bidrage med, er at sige, at vi alle sammen – både på det individuelle niveau og som civilsamfund – skal tage fat på det her.  Det har vi nogle muligheder for at gøre, og vi har noget at bidrage med fra det teologiske sprog og den kirkelige verden.