Seneste nyheder
Nyheder

Biskoppen afbryder provstemøde for at deltage i klimademonstration. 

Skoleelever og studerende strejker fredag for klimaet i 27 danske byer.   

Skoleelever og studerende strejker fredag på Stændertorvet i protest mod klimapolitikken. Det samme gør unge i 98 andre lande og indtil videre 972 planlagte demonstrationer verden over i det, der kan blive den hidtil største internationale klimademonstration.

Biskop Peter Fischer-Møller holder samtidig med demonstrationen fra kl. 10-13 møde med provsterne i Roskilde Stift. Han har nu besluttet at afbryde mødet før tid, så han klokken 11.45 kan holde en tale ved demonstrationen.

Også unge i Næstved, Sorø og Køge har arrangeret demonstrationer.

Strejken er inspireret af den svenske teenager Greta Thunberg, der siden hun tog ordet på klimakonferencen i december har været et foregangsbillede for teenagere verden over.

- Vi strejker denne dag, inspireret af svenske Greta Thunberg, fordi vil have politikerne og befolkningen til at tage ansvar. Vær med til at strejke på Stændertorvet i Roskilde, lyder opfordringen på Facebook fra Klimastrejkens Roskilde-afdeling.

- FN’s første klimarapport kom for snart 30 år siden, så den voksne generation af politikere og erhvervsfolk har ingen undskyldning for ikke at have handlet endnu. Når de så åbenlyst spiller hasard med klodens fremtid, må den unge generation tvinge dem til at handle anderledes, siger Nikolaj Kornbech fra organisationen NOAH – Friends of the Earth i en pressemeddelelse.

Danmarks Naturfredningsforening bakker i pressemeddelelsen op om demonstrationen, mens formand for Nyt Europa, Steen Gade samme sted skriver.

- Vi skal gribe muligheden nu for at tage en meget alvorlig snak om, hvordan vi når Verdensmålene og Paris-aftalen. Vi er sent ude, men ikke for sent, lyder det fra Steen Gade, formand for Nyt Europa, i .

Læs mere om klimastrejken her.

- rabi