OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

18. søndag efter Trinitatis

Af Verena Irming-Pedersen, præst Karslunde og Karlstrup 

Vigtigste sætning i teksten på søndag:

Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. 

Hvorfor er den det?

Vi lever i en verden der i stigende grad knytter begrebet kærlighed sammen med præstation og værdi. Her er der mulighed for at tale om den ubetingede, ægte kærlighed, som skaber i stedet for at nedbryde.

Tanker og refleksion om prædikenen? 

Vi hører hele tiden, at vi skal være produktive. Vi skal bidrage med noget, vi skal være aktive, vi skal bære frugt. Overalt bliver mennesker ramt af stress og bliver udbrændte. Symptomerne på stress kan ses i flere og flere børn helt ned til 7-8 års-alderen og i dagens tekst kan vi så også læse, at hvis vi ikke bærer frugt, bliver vi fjernet og kastet væk som en gren. Vi visner og bliver brændt. Det er ikke særlig opmuntrende.

Heldigvis har vi ikke nogen lovreligion, hvor vi skal leve op til regler og krav. Vi tror på en skaber der elsker os som del af sit skaberværk. Og uden den kærlighed ville vi intet kunne stille op: Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

Så når vi kan læse, at vi skal bringe frugt, fordi Gud fader herliggøres, ved at vi netop bringer megen frugt og at vi skal holde Jesu bud, for at blive i kærligheden, så er det ikke et krav om, at vi skal holde budene for at blive i kærligheden, men et løfte.

Når vi bliver på vintræet, så vil Jesu ord blive i os. Når vi handler på en måde, som Jesus lærte os det, så vil Jesu glæde være i os og vores glæde vil være fuldkommen.

Når vi tager os af de svage, dem der er kastet udenfor og hvis sind visner, når vi deler den livskraft vi selv drager fra stammen, så vil kærligheden fra Gud strømme igennem os. Vi vil opleve, at ægte kærlighed netop ikke er noget, vi eller andre kan fortjene, men noget, der bliver tildelt os uforskyldt og ufortjent.

 

Teksten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Jesus sagde: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.«

Johannesevangeliet 15,1-11