OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

15. søndag efter Trinitatis

Af sognepræst David Varming Winsløw, Ølsemagle Sogn 

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenteksten, mener du?

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift.

Hvorfor er den det?

Gud er kilden til alt liv fra skabelsens morgen til den dag, da han trådte ind i verden i sin Søn Jesus Kristus, der viste vejen til livet midt i døden og Han er med sin Ånd tilstede i vores liv med en kraft, der forandrer og giver nyt livsmod til mennesker i dag. 

Derfor skal vi søge Gud og give plads til den livsforandring, Han er i vores liv i dag, så vi kan blive vejledt til at gå den vej, Han i troen åbner for os i vores liv.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Jeg vil tage udgangspunkt i en konkret erfaring, hvor jeg for nylig blev kontaktet af en sygeplejerske, der var meget bekymret for en kvinde, der havde fået amputeret benet, og sygeplejersken frygtede, at kvinden var på vej til at blive alvorligt deprimeret. 

Jeg var selv bekymret, da jeg kørte ind for at besøge kvinden og taler med hende for hvad I alverden skulle jeg stille op med det. 

Jeg vil forklare, hvordan bekymringerne både hos kvinden, sygeplejersken og mig lukkede af for det liv, vi alle tre havde fået i hænderne. Jeg vil pege på, hvordan troen på Guds liv midt i mit liv åbnede for, at jeg turde gå ind til det møde med livsmod og åbenhed trods de mørke og lukkede forestillinger, og hvordan kvinden ved at fortælle om sit liv og sine bekymringer turde åbne sig for mig og faktisk opdagede sit eget livsmod midt i en svær situation, og hvordan sygeplejersken blev opmærksom og glad for, at der kunne ske en forandring, fordi han rakte ud efter hjælp og tog imod det, der bliver givet ham. 

Jeg vil slutte af med at bruge billedet på planternes liv, der tager imod det liv, det gives dem og lader livet vokse ud af det, der gives, så vi kan give plads til Guds liv, der altid vil være før og efter vores bekymringer.

 

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

 

Jesus sagde: 

 

»Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. 

 

Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? 

 

Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? 

 

Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? 

 

I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? 

 

Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. 

 

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« 

 

Matthæusevangeliet 6,24-34