OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

Sidste søndag i kirkeåret

Af Lis Samuelsen, sognepræst Sorø Klosterkirke

Hvad er den vigtigste sætning i teksten?

"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile."

Hvorfor er den det?

Jesu ord om at få hvile kan lyde som sød musik for mange af os overbebyrdede mennesker. Men Jesu efterfølgende ord lyder umiddelbart noget mindre afstressende: ”Tag mit åg på jer, og lær af mig!” Som om vi ikke allerede havde nok i at bære vores eget – skal vi nu også bære Herrens åg?! Og hvordan gør vi så det? Sådan helt bogstaveligt?

Hvordan vil du på den baggrund gribe teksten an?

Endnu er min prædiken blot i sin vorden, men vi opfatter vel normalt et åg som noget tungt og tyngende – men det er faktisk det modsatte. For åget er et hjælpemiddel, som gør, at vi kan bære byrder, som ellers ville være umulige for os at bære. Åget fordeler vægten og gør det muligt for os at løfte selv tunge byrder – ja, dette åg letter trykket fra vore skuldre: Dine byrder er båret. Deri ligger en bogstavtro forståelse. Nej, du skal ikke redde dig selv eller verden. Gud bærer det for dig, når du kommer til Ham.

Ordet ’åg’ er således et meget bevidst ordvalg fra Jesu side.

Og jeg tror, at det åg, som Jesus her taler om, er den guddommelige nåde, der kan løfte skylden af vores og verdens skuldre. Læg mærke til, at Jesus ikke sagde: ”Tag åget på jer!”. Nej, Jesus sagde: ”Tag mit åg på jer!”  Jesu åg, som han rækker os til at bære livet med, er Guds nåde lagt på os til at bære livet med på trods af alt det andet, vi slæber rundt på. 
Når vi tager Jesu åg på vores skuldre, kan vi tro på, at nåden også er fortegnet for netop vores liv, og at vi nok har ansvar for hver vores liv, men at vi ikke kan påtage os den byrde, det er selv at overvinde skyld, død og undergang.

På den måde bliver meningen med livet givet os.

Ja, som den store forfatter Martin A. Hansen skrev i sin dagbog få dage før sin død. En dag, hvor han havde været til nadver for sidste gang. Dagen blev anderledes. Noget var fuldbyrdet. Og han skriver, ”nu fornam man ’det andet’, som noget simpelt virkeligt … og sådan forstod man da, at der var en mening i den refleks at vi gik til alters. For meningen skulle hentes. Meningen skulle man ikke komme med selv, nar, som man var. Den kunne bare gives.”

 

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

På den tid tog Jesus til orde og sagde: 

»Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Matthæusevangeliet 11,25-30