OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

Juledag

Af Line Krogsgaard, sognepræst, Sdr. Jernløse og Søstrup sogne

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenen? 

"Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde". 

Hvorfor er den det? 

Fordi den rummer hele essensen af kristendommen fra start til slut. Her ved fødslen og livets begyndelse og igen påskemorgen ved graven, da de samme ord lyder til kvinderne: "Frygt ikke". De ord er rammen om vores liv, så vi ikke skal være bange, hverken for at leve eller dø. For en stor glæde er blevet os forkyndt: Gud er i kærlighed blevet menneske! 

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an? 

Som udgangspunkt vil jeg have fokus på glæden, men ikke på den glitrede glæde fra juleaften, mere den dybe rene glæde, vi oplever, når en smerte har sluppet sit tag i os. Den glæde og taknemmelighed vi mærker, når livet igen bliver værd at leve, den glæde, der fødes af smerten. 

Maria mærkede den smerte, hun led og hun kæmpede og hun vandrede over 150 kilometer igennem et barsk landskab, højgravid og bange og glæden var stor, nok større end al anden glæde, da hun endelig fødte sit barn. 

Så fokus vil være på den rene glæde, der kommer, når livet har været svært - den glæde, der fødes af smerten.

 

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 

Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. 

Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. 

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: 

“Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« 

Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Lukasevangeliet 2,1-14