OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

17. søndag efter Trinitatis

Af Anne-Marie Nybo Mehlsen, Kværkeby og Vigersted sogne

Vigtigste sætning i teksten på søndag:
”De raske har ikke brug for læge, det har de syge.”

Hvorfor er den det?
Fordi den sætning sætter farisæerne og os i gang med at tænke over, om vi har brug for Jesus. Hvor i forhold til de raske og de syge; de retfærdige eller synderne tænker vi selv, at vi er? Hvor er vi selv i forhold til fortællingen – som de, der står udenfor og peger fingre ad de andre, eller sidder vi til bords i huset?

Hvordan forestiller du dig, at prædikenen på den baggrund skal gribes an?
Vi har ”Ung Kirke” med konfirmanderne, og de vil i ugens løb blive inviteret med i prædikenværkstedet ud fra spørgsmålet: Har du brug for Jesus? Det er provokerende, og på den måde får vi ligesom farisæerne selv at mærke, hvor umuligt det er at blive sat til vægs. Der er både spænding og vekselvirkning imellem at stille sig udenfor og betragte med undrende og/eller kritiske spørgsmål, og så at være inddraget med alt, hvad vi er, som vi er.

Hvis vi lader os invitere med ind i fællesskabet ved bordet, bliver vi forandret af det. Jesus søger ikke anerkendelse ved at være på de ”rigtiges” parti, Jesus har så mange venner og ”likes”, at det sprænger rammerne, for han er lidt over det hele og har hashtags ved alting – og så kan Facebook ikke længere følge med i afgrænsningen.
 
Når det hele går af sig selv, og alt er let, er det ikke sikkert, vi synes, der er brug for at tro – eller for Gud i det hele taget. At tro i betydningen at følge Jesus derhen, hvor han går, har konsekvenser. Her møder vi mennesker på vejen, vi ikke forbinder med ”de rigtige”, mennesker der går i andet tøj end os selv, endda nogle, der ikke giver os ret, og som vi ikke kan være eller blive enige med. Men fordi det er Jesus, der konstituerer fællesskabet, går det ikke itu af det – sådan som det tit gør i vores forestilling. Tværtimod holdes vi sammen i et ubrydeligt større og tættere fællesskab, - og vi forandres af at lægge vores fordomme og tage del.


Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: 

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.

Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham.

Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple:

»Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?«

Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?«

Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!« 

Markusevangeliet 2,14-22