OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

4. søndag i advent

Af Jesper Bo Blomgren, sognepræst, Udby og Ørslev

Hvad er den vigtigste sætning i teksten? 
Jævn Herrens vej!

Hvorfor er den det? 
Sætningen er central i adventstiden. Den udtrykker at vi er der næsten og lige ved, og alligevel ikke.

De fire søndage i adventstiden spænder fra Indtoget i Jerusalem, til Verdens Undergang, til Troens Kerne og nu denne søndag; Jævn Herrens vej.

Vi bliver holdt fast på, at det endnu ikke er jul, men at vi stadig er i adventstiden.

I den forstand er den vigtigt i forberedelsen til selve julen. Der er en forventning i ”Jævn Herrens vej”, som rammer denne søndag specifikt og adventstiden generelt.  

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Det er ikke helt jul endnu, vi er stadig i adventstiden. Advent er spændingen mellem forberedelse og opfyldelse.

Det er denne urolige tilstand, som advent er.

Det er på den ene side forberedelse af, hvad der kommer. Dette sat i sammenhæng med vores egen verden.

Hvordan får vi tændt lyset og bragt det ind i stuerne? Som skrevet er forventningen på denne søndag tydelig. Vi har en anelse om, hvad der skal komme, men vi ved ikke hvornår og hvordan. Vores opgave i dagene op til jul, er at forvente det bedste.

Hvad er det bedste for os? Det bedste for os, er at JEG bliver mindre. JEG skal ikke fylde så meget. Det betyder ikke så meget hvem JEG er. For JEG er bare en af dem. Når man jævner Herrens vej, så gør man plads til at han skal blive større og JEG skal blive mindre.

Det er mørket, der skal svinde. Det er lyset, der skal tage til.

På den måde falder himlen ned om ørene på os. På den måde falder himlen ind i vores blik.

 

TEKSTEN

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Dette er Johannes' vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: 

»Hvem er du?« 

Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: 

»Jeg er ikke Kristus.« 

»Hvad er du da?« spurgte de ham, »Er du Elias?« 

»Det er jeg ikke,« svarede han.

 »Er du Profeten?« 

»Nej,« svarede han. 

Så sagde de til ham: 

»Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« 

Han svarede: 

»Jeg er en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.« 

De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: 

»Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?«

Johannes svarede dem: 

»Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« 

Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

Johannesevangeliet 1,19-28