OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

2. søndag efter helligtrekonger

Af Jarl Ørskov Christensen, sognepræst, Himmelev

Hvad er tekstens mest centrale sætning?

”Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed”.

Hvorfor er den det?

Verset opsummerer en hel bryllupsfest og kalder det for et tegn. Et tegn hvorved Jesus herlighed blev åbenbaret. Men hvad skete der egentlig den dag i Kana, hvor Jesus stod på brudeparrets gæsteliste sammen med Maria, disciplene og alle de andre? Det er et åbent spørgsmål, ligesom det er et åbent spørgsmål, hvad dåben og nadveren og kirkens mange andre tegn betyder.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

I min disposition vil jeg lade mig inspirere af kors-tegnet som kristendommens grundsymbol. Den lodrette og den vandrette linje, som skærer hinanden i et kors, kan ses som et symbol på hhv det menneskelige og det guddommelige, som forbindes med hinanden i Jesu liv.

I dagligtroen kæmper vi ofte med at få de to sider til at hænge sammen. Det er også, hvad evangelieteksten om brylluppet i Kana handler om: Festen er løbet tør for vin, og Maria foreslår Jesus at redde situationen. Vi genkender den menneskelige længsel efter konkrete undere og hjælp, men Jesus undslår sig med henvisning til sin guddommelige frelseropgave: ”Min time er endnu ikke kommet!”

Samtidigt kender vi (måske navnlig i kirken) erfaringen af, at troen på Gud til tider kan blive meget abstrakt og pakket inde bag en masse ”guddommelige ord”. Men Jesus undslår sig også fra den abstrakte guddommeliggørelse. Han blev selv født som menneske og ved hvad menneskelivet kræver: Ved festen i Kana var der til sidst kun vand i kanderne. Men lige pludselig bredte der sig en bouquet, som kunne få enhver til at løfte øjenbrynene.

Når vi – med en lodret og en vandret streg – slår korsets tegn er det i troen og håbet om, at Gud vil være nær og vise sin herlighed i vores helt almindelige menneskeliv.

Overordnet er Helligtrekongertiden den periode i kirkeåret, hvor vi funderer over, hvad Jesu fødsel i Betlehem egentlig betyder. I min prædiken forsøger jeg således at dykke ned i det grundlæggende kristne mysterium, at Jesus Kristus på en og samme tid er sand Gud og sandt menneske.

 

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: 

»De har ikke mere vin.« 

Jesus sagde til hende: 

»“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« 

Hans mor sagde til tjenerne: 

»Gør, hvad som helst han siger til jer.« 

Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: 

»Fyld karrene med vand.« 

Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: 

»Øs nu op og bær det hen til skafferen.« 

Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: 

»Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« 

Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.

Johannesevangeliet 2,1-11