OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

4. søndag efter påske

Af Christina Feddersen, Karlstrup og Karlslunde sogne

Hvad er den vigtigste sætning i prædiketeksten?

Hvis ikke jeg gør det, kan Helligånden ikke komme, men fordi jeg tager afsted, kan jeg sende den til jer. (Joh. 16,7b i Den Nye Aftale)

Hvorfor er den det?

Sætningen udtrykker en almen menneskelig erfaring. Nemlig, at når noget er slut, følger noget andet.

Jeg har konfirmation denne søndag og det er jo netop, hvad konfirmationsgudstjenesten er, afslutningen på forløbet. Konfirmanderne oplever, at der kommer noget efter; en fest, en hverdag, deres sidste skoleår i folkeskolen.  Konfirmanderne skifter status, de er ikke længere årets konfirmander, andre overtager den rolle fra august.

Det er et livsvilkår at noget afsluttes og noget nyt begynder. Barndom afløses af ungdom, der afløses af voksenhed, der afløses af alderdom. Forår, sommer, efterår, vinter er andre eksempler på at noget kommer og andet hører op. Sorg, glæde, forventning, opfyldelse. Vi har det i sproget; intet varer evigt. Hverken det mest fantastiske eller det mest svære og sorgfulde.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Tale om den grundlæggende erfaring, at ting/følelser/perioder afløser hinanden. Noget er til ende, andet begynder. Det er den kristne tanke om at når en forjættelse bliver opfyldt, så er det ikke slut, men der kommer en ny forjættelse.

Konfirmanderne har haft et håndkors til alle andagter i forberedelsestiden. De har plaget mig til, at de også får et håndkors i konfirmationsgave. Så jeg vil også tale om at korset har to retninger. Fra side til side, vores normale horisont, ud til de andre. Og op og ned eller ned og op, relationen til Gud, der bryder ind i vores normale horisont. Kristendom handler om at leve i verden og have sin forankring opadtil hos Gud. Det skal handler om at leve i tro og leve tro i verden.

Jeg vil også tale om at korset var afslutningen på Jesu liv. Hans død første til sorg, forvirring, håbløshed. Men Hans opstandelse førte til nyt liv. Der fulgte noget helt nyt talsmanden/Helligånden. Det førte til en ny kirke, den kristne kirke, som de nu bekræfter deres tilhørsforhold til.

Talsmanden, Helligånden, kommer også for at myndiggøre disciplene, lærer dem at stå på egne ben. Konfirmanderne har også været igennem en myndighedsgørelsesproces i forbindelse forberedelsestiden. Myndighedsgørelse i forhold til tro. Nu skal konfirmanderne stå på egne ben, selv tage ansvar for deres trosforhold.

Myndiggørelse handler både om at kende sit ståsted, sin forankring (Korsets retning opad mod Gud), og om at kende sin opgave i verden, vide hvad man skal gøre i livet (Korsets retning ud i verden, mod andre mennesker).

TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: 

Jesus sagde: 

»Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. 

For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. 

Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt. 

Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. 

Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.« 

Johannesevangeliet 16,5-15