OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

25. søndag efter Trinitatis

Af Sanne Bojesen Kristensen, Viskinge og Aunsø sogne.

Hvad er den vigtigste sætning i teksten.

”Guds Rige er midt i blandt jer”.

Hvorfor er den det?

En nøglesætning for mig er én, der kan stå alene og som i sig selv siger en masse og sætter tanker i gang – og det gør den sætning. Hvordan den så skal knyttes sammen med resten af læsningen, der jo handler om genkomsten (”Menneskesønnens dag”) vil tiden vise. 

En anden, vigtig, nøglesætning i teksten kunne også være: ”Den, der søger at redde sit liv skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det.” 

Den hænger lidt bedre sammen med resten af teksten og kan også stå alene; men den anden sætning: ”Guds Rige er midt i blandt jer” er vigtigere for menigheden at få med sig hjem fra gudstjeneste.

Hvordan vil du på den baggrund gribe teksten an? 

Jeg tænker, at jeg vil begynde prædikenen igen i 100-året for afslutningen af 1. verdenskrig. I kirkens sognegård er der pt. udstilling af kunst, som skal få folk til at tænke over livet og døden - blandt andet et spejl med vinduesprosser, som danner et kors – og over spejlet står det gamle: Memento Mori! 

Beskueren mindes altså om sin egen dødelighed og død – og jeg vil bruge skyttegravskrigene under 1. verdenskrig til at italesætte det samme: 

Rædslen ved at skulle se egen (og klodens) dødelighed og død i øjnene – som ”det vær i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak … lige til den dag Noa gik ind i arken og syndfloden kom og udslettede dem alle..” 

Jeg tænker, at det kan blive mere meningsfuldt at tale om grænsen for verdenshistorien (Jesu genkomst) ved at tale udfra en grænse, som vi alle kender og lever med i det daglige. Paratheden til at møde verdens afslutning og Jesu genkomst ligner jo, tænker jeg, den parathed vi alle har gavn med at leve med i hverdagen i bevidstheden om egen og andres dødelighed (gerne med Nusers kloge ord til Søren Brun: ”En dag skal vi dø” – Ja – men alle de andre skal vi leve..”)

Både Jobsteksten og epistlen fra 1. Kor. rummer meget håb. (”For et træ er der håb”/ Døden er opslugt og besejret, Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?). Jeg tænker, at prædikenen gerne må munde ud i en påmindelse om, at Guds Rige jo ikke kun er noget, der engang skal komme – som noget, man kan håbe på  for fremtiden – for ”Guds Rige er midt i blandt jer”. Lige her og nu – og også i 1. verdenskrigs skyttegrave – er Guds Rige ”midt i blandt jer” – tilstede i det enkelte menneske, der som Guds lys og salt i verden lyser verden og hinanden op.

Teksten:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: 

»Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.« 

Men han sagde til disciplene: 

»Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt. Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det.

Lukasevangeliet 17,20-33