OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

9. søndag efter Trinitatis

Af Morten Brøgger, sognepræst, Kirke Stillinge og Hejninge

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenteksten?

"Herren roste den uærlige forvalter."

Hvorfor er den det?

Det er den vigtigste sætning, for den udtrykker det mest uforståelige i søndagens tekst.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an?

Spørgsmålet om, hvorfor Jesus i alverden roser den bedrageriske og sleske forvalter, er et godt udgangspunkt, for hermed stilles også spørgsmålet: hvorfor Jesus fortæller denne mærkelige lignelse. Hvad er meningen med den? Hvordan kan den uærlige forvalter være et forbillede?

Den forklaring, vi får, har jeg meget svært ved at se en mening i, som på nogen måde hænger sammen med Jesu øvrige forkyndelse. Skal man skaffe sig venner i Himlen ved hjælp af snyd og bedrag her på jorden?! Det var vist ikke det, han mente, da han sagde til en ung mand, at han skulle sælge alt, hvad han ejede, og give det til de fattige og sådan få en skat i Himlen.

Tager man lignelsen for sig, handler den om et skyldigt menneske (os alle), hvis skyld bliver afsløret. Den skyldige må bære konsekvenserne af, at han har misrøgtet det, som var ham betroet. Han bliver af sin Herre sat fra bestillingen, det er ude med ham (døden truer). For at redde sig begynder han at dele ud af det betroede ved at nedskrive gælden hos de andre af hans Herres skyldnere.

Lignelsen bliver en fortælling om, hvordan vi skyldige mennesker, når vores skyld afsløres, lærer at tilgive vores næste. Og den fortæller også, at den tilgivelse vi giver, giver vi ikke af vort eget overskud, men at tilgive sin næste er som at tage af et overskud, som ikke er vort eget, nemlig Guds barmhjertighed. Derfor roste Jesus den uærlige godsforvalter. ”Tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer.” (Matt. 6,14)

Lignelsen viser dermed også den store forskel på jordisk, menneskelig retfærdighed og Guds retfærdighed.

 

TEKSTEN

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

 

Jesus sagde også til disciplene: 

 

»Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: 

 

Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. 

 

Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. 

 

Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! 

 

Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« 

 

Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. 

 

»Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«

 

Lukasevangeliet 16,1-9