OPTAKT: Ugens prædiken
Nyheder

Skærtorsdag

Af Henning Marcher, sognepræst, Herlufsholm Sogn

Hvad er den vigtigste sætning i prædikenen? 

Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. 

Hvorfor er den det? 

Indstiftelsesordene er en vigtig del af mødet mellem menighed og Vor Herre i gudstjenesterne året igennem. Her gøres fællesskabet med Gud og menneske konkret. Et fællesskab selv Judas var en del af. Fællesskab - og hvordan vi møder dette - er omdrejningspunkt i den aftensgudstjeneste, vi har i år.

Hvordan vil du på den baggrund gribe prædikenen an? 

I fælleskab med vores organist Karsten Gyldendorf er denne gudstjeneste fokuseret på begrebet gæst/fælleskab. Kingos salme: "Jesus, livets sol og glæde" (DDS 462) vil indgå i forskellige musikalske sammenhænge. 

Forkyndelsen er opbygget ved først at lade få fremført en tekst om ensomhed – måske med en personlig vinkel. Dernæst er det bryllupsgæsten, der ikke orker at deltage i festen. Som den tredje tekst læser jeg om ”Kongesønnens bryllup”. (Matthæus 22) 

Efter en salme læses discipelkaldelsen af Levi og Jesu deltagelse af festen derefter (Lukas 5, 27 - ) Der spilles da en længere meditativ stykke af J. S. Bach, der brydes af en refleksion over de forskellige tekstlæsninger samt nadverberetningen. 

Konklusionen er at deltagelse i nadvermåltidet er en af de vigtigste tegn på fællesskabet med Gud - dengang som i dag.   
 
TEKSTEN:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: 

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: 

»Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« 

Han svarede: 

»Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« 

Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: 

»Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« 

De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: 

»Det er vel ikke mig, Herre?« 

Han svarede dem: 

»Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« 

Judas, som forrådte ham, spurgte: 

»Det er vel ikke mig, Rabbi?« 

Han svarede ham: 

»Du sagde det selv.« 

Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: 

»Tag det og spis det; dette er mit legeme.« 

Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: 

»Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« 

Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. Matthæusevangeliet 26,17-30